TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
JULETILBUD - LB+ Total 50% rabat

Iransk videnskabsmand opfinder tidsmaskine

En forsker fra Iran hævder at have opfundet en maskine, som lader brugeren se op til otte år ud i fremtiden.

Af / 12/04/2013 - 15:48
Iransk videnskabsmand opfinder tidsmaskine

Ali Razeghi, en 27-årig videnskabsmand fra Irans hovedstad, Teheran, har opfundet en maskine, han kalder for ”The Aryayek Time Travelling Machine”. Maskinen skal kunne forudse fremtiden for et individ fem til otte år frem i tiden med 98% nøjagtighed.

Personen skal røre ved maskinen, som baseret på en analyse af målinger foretaget ved berøringen samt ved brug af komplekse algoritmer producerer en udskrift, der forudser detaljer fra den pågældendes fremtidige liv.

Der er altså ikke så meget tale om en tidsmaskine, som maskinens navn ellers antyder. Det er snarere en spåkugle, Ali Razeghi har opfundet. ”Den bringer dig ikke frem i tiden, den bringer fremtiden til dig,” siger han om sin nye opfindelse, der blot er én ud af i alt 180 opfindelser, den unge videnskabsmand har registeret hos Irans ”Centre for Strategic Inventions”, som Razeghi tilfældigvis også er chef for!

Opfindelsen skal blandt andet kunne hjælpe Irans regering med at forudse sandsynligheden for en militær konflik med andre lande, stigninger og fald i kursværdier og på aktiemarkedet samt oliepriser.

I Iran skulle opfindelsen angiveligt være blevet kritiseret for at ville ”spille Gud”, men Ali Razeghi mener ikke, hans tidsmaskine strider mod muslimske normer og værdier overhovedet.

Annonce

”Amerikanerne har brugt millioner af dollars på at prøve at udvikle en sådan maskine, og jeg har allerede gjort det for en brøkdel af prisen,” siger han.

Grunden til, at opfindelsen ikke bliver demonstreret for offentligheden er, at Razeghi og Irans regering frygter, at kineserne vil stjæle ideen og masseproducere maskinen, hvis den bliver vist frem.

Kilde: The Telegraph

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *