Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

iPad mini med Retina-skærm i år

Wall Street Journal skriver, at Apple bliver klar med ny Retina-udgave af iPad mini allerede i år. Skærmene leveres blandt andet af Samsung.

Skrevet af / 01/08/2013 - 17:03
iPad mini med Retina-skærm i år

En ny iPad mini er på trapperne. Dette års model får Retina-skærm, Apples egen betegnelse for en skærm med så høj pixeltæthed, at de enkelte billedpunkter ikke kan ses med det blotte øje.

De højopløste skærme er dyre og besværlige at producere, og derfor er Apple allerede i gang med at samle komponenter nok til produktionen, skriver den amerikanske avis, Wall Street Journal. Retina-skærmene bliver leveret af både Samsung, Sharp og LG Display, skriver avisen.

Den kommende iPad mini kan få bagcovers i forskellige farver - ligesom 5. generation iPod touch.
Den kommende iPad mini kan få bagcovers i forskellige farver – ligesom 5. generation iPod touch.

Udover Retina-skærm får den kommende iPad mini et bagcover i et større udvalg af farver. Præcis som den nye iPod touch, der blev lanceret sidste år.

Kilde: 9to5mac.com

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top