TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Her er Sony Xperia Tablet Z

Verdens tyndeste Android tablet-computer er på vej fra Sony. Vi har fået vores testeksemplar.

forfatter
Publiceret 15/05/2013 - 18:39

Vi så Sonys Xperia Tablet Z for første gang på Mobile World Congress i Barcelona i februar måned. Her holdt Sony et festligt arrangement for at præsentere den spritnye tablet-computer, som rent designmæssigt følger i fodsporene på Sonys flagskibs-smartphone, Xperia Z.

Og Xperia Tablet Z var virkelig en overraskelse. Væk var det kileformede design, vi kendte fra Sony Tablet S og Xperia Tablet S. I stedet havde Sony fremtryllet verdens måske tyndeste tablet-computer på kun 6,9 mm og en vægt på sølle 495 gram. Som oven i købet skal være både vand- og støvtæt.

Xperia Tablet Z kommer med en 10,1" TFT-skærm på 1920 x 1200 pixels.
Xperia Tablet Z kommer med en 10,1″ TFT-skærm på 1920 x 1200 pixels.

På daværende tidspunkt gættede Sonys pressefolk på, at produktet ville ramme de danske butikker i løbet af maj måned, men indtil videre har vi ikke set noget til den nye Android-tablet.

Væk er det kileformede design, vi kender fra tidligere Sony-tablets som Tablet S og Xperia Tablet S.
Væk er det kileformede design, vi kender fra tidligere Sony-tablets som Tablet S og Xperia Tablet S.

Vi ved dog , at den ligesom Apples iPad kommer i en version kun med wi-fi og i en version med wi-fi og 4G/LTE. Dermed bliver Xperia Tablet Z en af de eneste tablet-computere udover iPad og iPad mini til at understøtte det lynhurtige mobilnetværk.

Herudover vil Xperia Tablet Z kunne fås i en model med 16 GB lagerplads samt i en større model med 32 GB. Prisen for en model kun med wi-fi, men med 32 GB lager bliver 4.599 kroner, mens en 16 GB-model med 4G/LTE kommer til at stå dig i 5.000 kroner.

Første indtryk
Vores testeksemplar, der desværre må undvære 4G/LTE-understøttelse, er netop landet på kontoret, og vores første indtryk er positive. Enheden er superlet og fremstillet af kvalitetsmaterialer. Designet minder som nævnt om det, vi kender fra Sony Xperia Z, og det skal blive spændende at finde ud af, om Xperia Tablet Z kan opnå lige så høje karakterer som sin smartphone-fætter. Det finder vi ud af i løbet af de nærmeste par dage. Testen vil du selvfølgelig kunne læse her på lydogbillede.dk.

Sony Xperia Tablet Z er for tiden markedets tyndeste tablet med sine 6,9 mm.
Sony Xperia Tablet Z er for tiden markedets tyndeste tablet med sine 6,9 mm.

Her er produktets vigtigste specs:

  • Operativsystem: Android 4.1 Jelly Bean
  • Skærm: 10,1″ TFT, 1920 x 1200
  • Processor: 1,5 GHz Qualcomm quad-core + Adreno 320 GPU
  • Hukommelse: 2 GB ram / 16 eller 32 GB + microSD (op til 64 GB)
  • Kamera: 8,1 MP (bag), 2,2 MP (front)
  • Trådløst: Wi-Fi, Bluetooth 4.0, NFC, 4G/LTE
  • Tilslutning: Micro USB 2.0, HDMI
  • Mål: 266 x 172 x 6,9 mm
  • Vægt: 495 g
  • Batteri: 6000 mAh

Kommentarer


Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend