TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Garmin Enduro til ultrasport

Avancerede træningsfunktioner og bedre styr på præstationerne.

Af / 22/02/2021 - 10:38
Garmin Enduro til ultrasport

Garmin har skabt Enduro til ultrasportsudøvere, der løber lange afstande eller i vanskeligt terræn. Træningsuret har GPS-tracking og en særlig strømbesparende tilstand, der sammen med Garmins Glass med solcelleopladning kan forlænge batterilevetiden med op til 65 dage.

Uret har flere avancerede funktioner til terrænløbere, som kan øge præstationen og sørge for, at løberen føler sig mere sikker op og ned ad bakke.

Dan Bartel fra Garmin siger, at de har tænkt på atleter, der skal løbe i vanskeligt terræn i længere tid, og at de har forsøgt at gøre uret så robust og anvendeligt som muligt.

“Med Enduro på håndleddet kan ultrasportsudøveren fokusere på konkurrencen i stedet for batterilevetiden,” siger Bartel.

gu2

Annonce

Uret fås i to versioner. Enten med urkapsel i rustfrit stål (lys grå) eller med titaniumbelagt DLC-belægning (mørk grå).

Når Garmin Enduro er fuldt opladet, kan det give op til 70 timers batterilevetid i GPS-indstilling, men det kan øges med yderligere ti timer, hvis man bruger solcelleopladning.

Det har også pulsmåling på håndleddet og en Pulse Ox-sensor, der kan bruges til højdeakklimatisering og søvnovervågning, ifølge Garmin.

gu3

Uret kan kobles til Garmin inReac Mini, en lille tovejsdims til satellitkommunikation, så man kan sende og modtage beskeder og dele sin position, selv om man er uden for mobildækning.

Desuden kan det sende SOS-alarmer til et globalt supportcenter, der automatisk varsler registrerede nødkontakter og redningspersonale.

Enduro fås nu til 6.599 kroner i stål og 7.399 kroner i DLC-titanium.

Mere info: garmin.com/da

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *