Fremtiden er tilbage!

Den ikoniske stålsportsvogn, som blev verdenskendt i "Back to the Future" sættes i produktion igen - efter 34 års pause.

Foto: Wikipedia

Den berømte DMC 12 DeLorean-sportvogn fik en kort karriere, men en lang berømmelse. Bilen med de karakteriske mågevingedøre og karosseri i rustfrit stål er kendt og elsket af generationer af science fiction-filmnørder takket være de tre “Tilbage til Fremtiden”-film.

I virkelighedens grå verden var succesen dog begrænset. John Z. DeLorean fik kun bygget 8.853 styk af sportsvognen, før en kaotisk økonomi i 1983 tvang ham til at lukke fabriksdørene.

Nu, hvor filmenes fremtid er blevet en realitet, ser det ud til, at DeLorean får en ny chance. Bilen kommer igen i produktion, og de første biler vil kunne købes i 2017, siger den nye ejer af mærket, Stephen Wynne, til Time Magazine. Bilen kommer til at koste “under USD 100.000” – altså omkring det samme som en Tesla Model S. Og det er prisen uden ekstraudstyr, som fluxkondensator og Mr. Fusion husstandsreaktor.

Hvis du overvejer at blive ejer af verdens nok mest berømte filmbil, skal du dog være hurtig. Produktionen varer kun, så længe lageret af originale reservedele rækker. Så antallet bliver begrænset til 300 eksemplarer.

Kilde: Time Magazine

Les videre
Exit mobile version