Computerskærm med biografambitioner

Philips Moda 2 er en 27-tommers designskærm, der lover stor lyd via skærmens indbyggede 7W-højtalere med Bluetooth-streaming.

En computerskærm behøver ikke være grim, og den behøver heller ikke have en spaghettifabrik af kabler hængende ud på bagsiden. Det mener i hvert fald Philips, som har sendt en ganske nobelt udseende 27-tommer på markedet, som lover både trådløs streaming og lyd i (virtuel) surround.

Philips Moda 2 har en meget smal ramme på kun 2,5 mm, så der er billede stort set ud til kanten og i full HD-opløsning (1.920 x 1.080 pixel).

Lyd med WOW og kunstig surround
Skærmens indbyggede højttalere er tunet med et system, som Phlips kalder “SRS WOW HD™”. Det skulle angiveligt give virtuel 5.1 surroundlyd. Men der er dog stadig kun tale om to højttalere med en forstærkereffekt på 2 x 7 watt.

Der er to indbyggede højttalere i foden, som lover virtuel surroundlyd.

Streaming via Bluetooth
Da skærmen er udstyret med Bluetooth, kan man streame lyd og video fra sine forkellige gadgets direkte til skærmen og får glæde af indholdet i bedre lyd- og billekvalitet. Når eksempelvis en mobiltelefon er forbundet til skærmen, kan man streame musik eller modtage telefonopkald via skærmens højttalere og mikrofon.

Philips Moda 2 (som har det mindre catchy navn Philips Brilliance 275C5QHAW i kataloget), koster 2.600 kroner.

Fakta – Philips Brilliance 275C5QHAW

Skærme er sjældent kønne set bagfra. Men Philips-skærmen gør et godt forsøg.
Les videre
Exit mobile version