Pc eller tablet? Mange vælger “både og”, og køber computere med en touchskærm, der ved hjælp af snedige hængsler kan drejes rundt og gemmes af vejen på bagsiden. De fleste har desuden mulighed for “biografopstilling” til videokigning.

HP Pavilion x360 er udstyret med en 11,6″ skærm og et 360-graders hængsel. Skærmen er 10-punkts multitouch, og lyden er leveret af Beats, som også har designet lydgengivelsen på andre HP-apparater.
“HP Pavilion x360 er netop designet til en moderne livsstil. Med sine 360-graders muligheder kan man let skifte mellem bærbar og tablet, og man får dermed en bærbar uden at miste sine tablet funktioner ligesom man får en tablet uden at miste de funktioner, man skal bruge til arbejde. Og det vel at mærke til en pris der svarer til en billig traditionel bærbar pc, ” siger produktchef Mogens Balle fra HP Danmark.
HP Pavilion x360 fås i rød og sølv og har aluminiumsoverflade omkring tastaturet. Vægten er 1,4 kg. Maskinen fås med flere processortyper og hastigheder.

Pris og tilgængelighed:
HP Pavilion11 x360 kommer i butikkerne i april, til priser fra 3.499 kr.



