12” MacBook Air kommer til efteråret

Produktionen af ny MacBook Air med 12” Retina-skærm begynder i tredje kvartal.

En ny MacBook Air er på trapperne. Vi har tidligere skrevet om den nye model, som placerer sig mellem de eksisterende MacBook Air-modeller med henholdsvis 11” og 13”, men som kommer med kraftigere processor, hvilket bringer ydelsen på niveau med MacBook Pro, samt med højtopløst Retina-skærm.

Nu skriver MacRumors.com, at den nye model vil blive masseproduceret fra begyndelsen af tredje kvartal. Dermed er en kommerciel lancering ikke så langt væk, som den har været. Formentlig vil Apple lancere den nye MacBook Air enten til september eller oktober.

MacRumors citerer Digitimes, som også fortæller, at maskinerne vil blive produceret i Taiwan af firmaet Quanta Computer.

Les videre
Exit mobile version