Undervandshus til Sony NEX-6

For mange er undervandsverdenen så fantastisk, at man bare må fotografere den. Nauticam har et undervandshus, som passer de fleste kameraer.

Amerikanske Nauticam har specialiseret sig i undervandshuse til kameraer. De laver solide sager, som tåler større dybder end et vandtæt kamera magter, og nu har de sandelig et hus til at af vore favoritkameraer også: Sony NEX-6. Som du kan læse testen af her.

NA-NEX6, som undervandshuset kaldes, giver fotografen adgang til alle vigtige funktioner, når kameraet er hermetisk lukket inde i huset. Med NA-NEX6 forsvarligt lukket, kan man dykke ned til 100 meter med kameraet. Altså en del mere end de fire, fem meter de bedste kompaktkameraer klarer.


Undervandshuset kan bruges med et bredt udvalg af Sonys E-optikker. Som 18-55mm f/3.5-5.6, 30mm f/3.5 makro, 16mm f/2.8, 16mm f/2.8 pancake med FE adapter, eller 16mm f/2.8 med WA adapter. Det kan også bruges med Sonys 10-18mm f/4 WA zoom eller Sonys nye kitobjektiv til NEX-6, 16-50mm f/3,5-5.6 zoomen, som kan trækkes sammen og har elektronisk zoom.

Men da behøver man en adapter til undervandshuset, som har plads til det valgte objektiv, og samtidig giver fotografen fokus og zoom på objektivet fra ydersiden af huset.

NA-NEX6 er til salg fra 15. februar til 1.650 amerikanske dollar, hvilket svarer til cirka 9.225 kroner.

Der findes også andre undervandshuse til en række spejlreflekser, kompaktkameraer, kompakte systemkameraer og mellemformatkameraer.

Dem finder du her.

Les videre
Exit mobile version