Nyhed

Supersexy Hasselblad jubilæumskamera

Når man fylder 80, synes vi, dette er en passende måde at fejre det på.

Pludselig blev vi påmindet om, at det er 80 år siden, Viktor Hasselblad lavede sit første kamera. De ikoniske mellemformatkameraer med den firkantede kasse med 6 × 6 cm billedflade er berømte for deres robusthed og kvalitet.

Det er godt nok til månerejser, og NASA har brugt Hasselblad flittigt, siden de første billeder fra månen blev fanget gennem objektivet på et Hasselblad-kamera.

Hasselblad 907X Anniversary Edition Kit er måske ikke så velegnet til en rumrejse, men hvem ved – de, der har råd til et af de 800 sæt, Hasselblad producerer, har måske også råd til at tage med på en af de civile rumrejser, der med garanti kommer i fremtiden.

Jubilæumsmodellen 907X er bygget op omkring CFV II 50C, et digitalt bagstykke, håndgreb, optisk søger og en sølvfarvet XCD 30 mm f/3.5.

Kendere vil vide, at kameraet bruger en 44 x 33 mm stor 50 Mp CMOS-billedsensor – 14 bit dynamik og 16 bit filer, faktisk. Kameraet, som har en 8 cm vippeskærm med 2,36 Mp opløsning, to SD-kortpladser og USB-opladning, kan selvfølgelig bruges med Hasselblads Photos-software, som er tilgængelig til iPad.

Prisen er angivet til 15.000 euro for sættet, som kan købes i efteråret.

Les videre
Exit mobile version