Nyhed

Spejlløse full-frame-kameraer fra Panasonic

Ikke et, men to nye full-frame-kameraer blev lanceret på Photokina 2018.

(Foto: Panasonic)

Den nyligt lancerede L-Mount-alliance mellem Leica, Panasonic og Sigma bærer allerede frugt. Panasonic er først ude med to nye full-frame systemkameraer, som begge er spejlløse og anvender den nye L-Mount objektivfatning.

Lumix S1R og S1 anvender nyudviklede 35 mm full-frame billedsensorer, med 4K/60p video-optagelse og dobbelt billedstabilisering (Dual Image Stabilization).

(Foto: Panasonic)

 

(Foto: Panasonic)

Lumix S

De to nye kameraer og de første Panasonic Lumix S-objektiver kommer i starten af 2019, og inden 2020 skal der være ti objektiver til det nye kamerasystem. Ud over de otte, der findes til Leica SL, og Sigma-objektiver, der udvikles til L-Mount-systemet.

(Foto: Panasonic)

Panasonic har taget et Nikon og lavet to næsten identiske kameraer, bare med forskellig billedsensor. En 47 megapixel full-frame-sensor til S1R og en 24 megapixel til Lumix S1.

(Foto: Panasonic)

De vejrbeskyttede kamerahuse er de samme, med treaksers LCD-skærm på bagsiden, kortplads til både XQD- og SD-kort og elektronisk OLED-søger.

 

(Foto: Panasonic)

Lumix S-objektiver

Panasonic udsender tre objektiver samtidig med kameraet, en 50 mm f/1.4, en 24-105 mm normalzoom og en 70-200 mm telezoom.

(Foto: Panasonic)

For forbrugerne betyder L-Mount-alliancen og Panasonics lancering af S-systemet, at der bliver meget at vælge imellem i den øvre ende af markedet.

 

(Foto: Panasonic)

Hård konkurrence

Sony, Canon og Nikon har pludselig fået konkurrence på spejlløs full-frame fra en uventet kant, og det skal blive interessant at se, hvad der sker med markedet for APS-C- og Micro Four Thirds-kameraer i fremtiden.

Spørgsmålet er, om der vil være plads til så mange kamerasystemer på et indskrumpende marked.

(Foto: Panasonic)

 

Les videre
Exit mobile version