Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sony Xperia PRO-I: Måske den sejeste kameramobil hidtil

Får 24 mm Zeiss-objektiv, 1 tommes billedsensor og 4K 120 Hz HDR-skærm.

Skrevet af / 26/10/2021 - 22:00
Sony Xperia PRO-I: Måske den sejeste kameramobil hidtil

Den store nyhed på Sonys nye Xperia PRO-I – hvor I’et står for Imaging – er kameraet på bagsiden. Som vi ikke har set i nogen mobil før.

Læs også Sony perfektionerer lommekameraet Sony RX100 VII er det bedste allround-valg, men også kun lige.

Den 1 tomme store Exmor RS-billedsensor med 20 megapixel opløsning er hentet fra kompaktkameraet RX100 VII og er en meget større billedsensor, end man normalt finder i en mobil. Den er også større end 1/1,7 tommers sensoren i Xperia 1 III og har meget større pixels – 2,4 mod 1,8 µm.

Billedsensoren har også 325 fasedetekterende autofokuspunkter, som dækker 90 procent af den store billedflade, samt en Bionz X billedprocessor.

Sony Xperia PRO-I, fakta
  • Første 12 Mp 1,0″ Exmor RS billedsensor med 325 fasedetekterende autofokuspunkter i en mobil
  • Sony Bionz X-billedprocessor med 12 bit raw-optagelse
  • Autofokus med Sonys Real-Time Eye AF og Real-Time Tracking, der bruger AI til at følge motivet
  • 24 mm f/2.0-4.0 Zeiss Tessar-vidvinkel med T* antirefleksbelægning og optisk billedstabilisering
  • 16 mm f/22 ultravidvinkel med 12 Mp og 1/2,5″ billedsensor
  • 50 mm f/24 med optisk billedstabilisering og 12 Mp 1/2,9″ billedsensor
  • 4K 120 fps video
  • 20 fps skudtakt
  • 6,5″ 4K HDR OLED-skærm i 21:9-format af Corning Gorilla Glass Victus med 120 Hz opdateringsfrekvens
  • Dolby Atmos, 3,5 mm hovedtelefonstik, stereohøjttalere og understøttelse af Hi-Res Audio og 360 Reality Audio
  • Qualcomm Snapdragon 888 5G
  • 166 x 72 x 8,8 mm, 211 g, IP65/68-certificeret

Med den nye 1 tommes billedsensor og deres Bionz billedprocessering mener Sony, at PRO-I skal kunne levere en billedkvalitet, som andre mobiler er ikke i nærheden af. Her sigter de nok mest til 24 mm objektivet, hvor 1 tommes sensoren sidder, men det skal selvfølgelig blive interessant at se, hvordan både den og de to andre kameraer på mobilen klarer sig i forhold til iPhone 13 Pro.

Hovedkameraet – hvis man kan kalde det dét – har mekanisk blænde, der kan skifte mellem f/2.0 og f/4.0, som vist på billedet herunder.

Det har også rimelig seje videoegenskaber med 4K ved 120 Hz, men også Sonys Cinematography Pro, som vi kender fra Sonys professionelle (Cine Alta) Venice-videokameraer.

En separat Creator-indstilling skal give fotografen korrekte farver og ditto hvidbalance, og et panel på siden af skærmbilledet indeholder en række indstillingsmuligheder, som man ikke ellers ser på en mobil.

Xperia PRO- I_Vlog_completeFront_black-Large Vlog_muffGhosted_black-Large
<
>

Der kommer også en Vlog-monitor til Xperia PRO-I, som er en 3,5 tommers skærm, man sætter på og kobler til mobilen. Desuden kan mobilen kobles til en ekstern mikrofon, og med håndgrebet GP-VPT2BT har man en handy video-rig.

Ergonomi er nemlig en akilleshæl for mange mobiler, men håndgrebet og et lidt anderledes design af siderne og udløserknappen på mobilen skal langt hen ad vejen løse problemet, ifølge Sony.

Sony Xperia PRO-I har 12 gigabyte intern hukommelse og 512 gigabyte ROM, men kan også bruge Micro SDXC-hukommelseskort op til 1 terabyte. Så burde der være plads til nogle 4K-optagelser og raw-filer.

Med autofokus hentet fra Sonys professionelle kameraer i Alpha-serien er det meget muligt, at PRO-I har den bedste autofokus blandt mobilerne på markedet. Sonys Real-time Eye-AF er i hvert fald blandt de hurtigste og mest præcise fokussystemer i øjeblikket, og få er så gode til at spore objekter under optagelse.

Pris og tilgængelighed

Sony Xperia PRO-I kommer i udvalgte butikker i løbet af december. Prisen er hintet til 1.800 euro, eller ca. 13.500 kroner. Men det er billigt sammenlignet med et professionelt videokamera, og for dem, der laver meget indhold med mobilen, kan kameraerne på PRO-I være så fristende, at prisen måske ikke spiller nogen rolle.

 

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

0
Lyd & Billede
Scroll to Top