Sony forbedrer sin testvinder

Forgængeren vandt alle de priser, der kunne vindes, nu kommer a6300 som lover at være et endnu bedre kamera.

Foto: Sony

Sony a6000 har længe været et af ​​vores foretrukne kameraer, og det hurtige kamera med høj billedkvalitet har vundet flere priser. Blandt andet denne, hvor det bankede seks andre systemkameraer.

Den nye udgave hedder α6300, og den ligner sin forgænger næsten på en prik. Men her får du flere betydelige opgraderinger. Et nyt, hybridt 4D-autofokussystem, der fokuserer på 0,05 sekunder ved hjælp af hele 425 (!) fasebaserede målepunkter – tæt placeret over store dele af billedfladen.

Den skyder op til 11 billeder i sekundet med kontinuerlig autofokus og fokussporing, men endnu vigtigere er, at det kan skyde 8 billeder pr. sekund, uden at skærmen slukkes imens.

Foto: Sony

Kameraet har også en ny 24-megapixel CMOS APS-C billedsensor med kobberbaner for hurtigere læsning, der lover forbedret billedkvalitet i form af bedre billeddynamik og lavere støj (max 51.200 ISO).

Med den elektroniske lukker slået til, kan kameraet lydløst tage op til 3 billeder i sekundet, og A6300 har naturligvis 4K-videooptagelse op til 100 Mbps datastrøm. Det lover godt for kvaliteten 4K-video.

Foto: Sony

På 4K kører kameraet virkeligen 6K-video, der er nedskaleret til 4K-video, som vil give endnu bedre videokvalitet med lavere støj og bedre dynamik.

Søgeren er en stor OLED-søger med 2,36 MP / 120 fps opløsning og 0,7x forstørrelse, mens den vipbare skærm har en 0,9 MP opløsning, men er desværre uden touch-funktionalitet.

Kameraet kan købes i marts. En dansk pris er ikke kendt, men forvent EUR 1.250 for kamerahuset, EUR 1.400 med en 16-50 mm zoom – og EUR 2.250 med den fine 16-70 mm zoom. Men kombinationen er ikke tilgængelig indtil april.

Foto: Sony
Les videre
Exit mobile version