Hvad sker der for Leica? Har designerne drukket af natpotten? Et kamera, der ikke viser billederne og som kun gemmer i RAW-format, lyder som en risikabel affære. Glem alt om at se, om billederne var skarpe, korrekt eksponerede, eller om der overhovedet kom et billede ud af det. Leica M-D har ingen LCD-skærm, hvor du kan tjekke billederne.
Det må du vente på, indtil du downloader billederne til computeren. Og derefter er du i øvrigt nødt til at “fremkalde” billederne, for de kun gemmes i råformatet DNG (Digital Negative Format) og skal efterbehandles.
Det er med andre ord school-fotografering Ligesom dengang vi fotograferede med film og ikke så billederne, før vi hentede dem hos fotohandleren.
Da M-D er uden skærm, er der selvfølgelig hverken Live View eller videooptagelse, og det eneste, du ser i søgeren, er rammen og fokusmarkøren i midten. Det viser dog også eksponeringtallene. Men så er det alt. Fokus må du selv klare, og et stille klik er alt, der fortæller, at et billede blev lagret på hukommelseskortet.
Ud over at stille fokus kan man kun indstille lukkertid, blænde, serieoptagelse, forsinket udløsning og ISO-følsomhed (op til 6400). Skærmmenuer? Hvad skal vi med pokkers skærmmenuer?!
Indvendig finder man den samme 24 MP CMOS-sensor, som vi kender, med Leica Maestro-processor og en lydløs lukker. I kontinuerlig optagelse tager kameraet op til tre billeder i sekundet.
Kameraet er, som sædvanlig for et Leica M, designet til at holde, og har blandt andet en topplade af messing, hvor det røde Leica-logo glimrer ved sit fravær. Så vidt vi ved, er M-D det enkleste (men næppe det simpleste!) kamera på markedet i dag. Så hvis du har drømt om at vende tilbage til de gode gamle dage med manuel fokus – og har et rummeligt budget, skal du uden tvivl nok få masser af sjov med dette kamera.
Tænk bare på spændingen, når du ser billederne første gang, længe efter de er taget ….
Leica M D koster ca. 50.000 kroner, og kan købes nu.
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.Nyeste artikler: