Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sigma 18-50 mm F2.8 DC DN til Fujifilm

Lysstærk og prisbillig normalzoom

Skrevet af / 15/11/2022 - 15:53
Sigma 18-50 mm F2.8 DC DN til Fujifilm

Udvalget af optik til Fujifilm-kameraer er ikke just beskedent. Der findes objektiver til Fujifilm i næsten enhver brændvidde. Lyster du efter en lysstærk vidvinkel til astrofotografering? Så se på en XF 16 mm f1.4. Portrætobjektiv? Fuji selv laver fem stykker. Lysstærk telefoto til sport? Tjek.

Og sådan kan du blive ved.

Der findes også normalzoom til Fujifilm. Tre stykker, hvoraf XF 16-55 f2.8 er flagskibet. Nu kan du tilføje en mere, nemlig Sigma 18-50 mm F2.8 DC DN. Som de hurtige til hovedregning for længst har fundet ud af, svarer det til en 27-75 mm zoom. Hvis man tænker klassisk 35-format.

Foto: Sigma

Sigma-zoomen er væsentligt mindre, lettere og frem for alt billigere end XF 16-55 f2.8. Faktisk er den omtrent på størrelse med Fujifilms XF 18-55 f2.8-4.0.

Zoomen vejer beskedne 285 gram, har en nærgrænse på 12,1 cm og er vejrbestandig. Den er også tilpasset Fujis fokusalgoritmer og kommunikerer med kameraerne på samme måde som Fujis egne kameraer. Du får blandt andet objektivprofilen og mulighed for objektivkorrektion frem i softwaren, når du skal redigere billeder taget med Sigma-zoomen.

Foto: Sigma

Objektivet, som også fås med fatning til Sony FE og Panasonic L, koster 4.100 kroner og bliver tilgængeligt i december.

Årets bedste kameraer 2022-2023

Før du vælger nyt kamera

For at finde det rette kamera, skal man først definere, hvad det primært skal bruges til.

Læs mere
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjakt.se

Blændende highend-højttalere

Pladespiller helt i top

Her er LGs rival til Samsungs The Frame og Serif

Scroll to Top