Nyhed

Se billederne fra Nikon Z7

Vi har prøvet Nikons nye spejlløse flagskib, og her er de første billeder.

(Foto: Lasse Svendsen)

Spejlrefleksernes overherredømme står for fald. Man kan få lige så god – hvis ikke bedre – billedkvalitet fra et spejlløst kamera med de fordele, et mindre og lettere kamera giver.

Sony har bevist det med Alpha 7-serien, som allerede er i sin tredje generation, og Olympus, Panasonic og Fujifilm har for længst etableret sig på markedet. Med et bredt udvalg af kameraer, objektiver og tilbehør.

Kompakt full-frame systemkamera

Canon og Nikon har været mere forsigtig med spejlløse systemkameraer, også kaldet kompakte systemkameraer. Canons EOS M-serie har haft en træg udviklingstakt, og det er først med EOS M50, at de virkelig har fået et kamera af denne type at regne med.

Nikon har for længst lagt deres Nikon 1-system i graven og satset kraftigt på spejlreflekser som D850, D750, D5 og D500, for nu at nævne et par af de allerbedste.

Men det er ikke blandt dem, vi finder Nikons bedste kamera. Vi mener, at det nok snarere er det nye Z7, som er det foreløbige flagskib i den nye serie af kompakte full-frame systemkameraer fra Nikon.

(Foto: Nikon)

De første testbilleder

Vi har allerede skrevet om Z7 og det billigere Z6 og delt vores førsteindtryk af kameraet her. Nu er det tid til at se på billederne.

De er alle taget med et Z7, som vi havde til disposition under lanceringen i Tokyo. Kameraet var udstyret med den nye Nikkor S-Line 24-70 mm f/4.0, men vi prøvede det også med Nikkor S-Line 50 mm f/1.8 og Nikkor 85 mm f/1.4 med F-adapter FTZ.

Billederne nedenfor er kun skalerede jpeg-billeder; der er ikke foretaget nogen korrektioner eller justeringer.

<
>
AF-S 8 Nikkor 85 mm f/1.4 G med FTZ F-adapter – f/1.4, 1/160 s., ISO 800. (Foto: Lasse Svendsen)
Les videre
Exit mobile version