Nyhed

Samyang AF 75mm F1.8 X – billigt teleobjektiv

Samyang præsenterer det objektiv, Fujifilm mangler.

SAMYANG AF 75MM F/1.8 FUJI X

Med den nye Samyang AF 75 mm F1.8 X fyldes et hul for mange Fuji-fotografer. Fujifilm selv laver nemlig ikke en 75 mm tele. Det nærmeste man kommer er XF 80 mm f2.8, men det er et makroobjektiv. Alternativet er den knivskarpe XF 90 mm f2.0, men den er både i en anden vægtklasse, og prisklasse, end Samyangs kompakte AF 75 mm F1.8 X.

Samyang AF 75mm F/1.8 Fuji X

Samyang-objektivet vejer kun 257 gram og er 69,3 mm langt, og brændvidden svarer til billedvinklen for et 112 mm. En fin brændvidde til portrætter, når en 85 mm er for kort, og 135 mm er for langt.

Objektivet er vejrbestandigt og har fokusring og en programmerbar funktionsknap, men ikke blændering.

Samyang AF 75mm F/1.8 Fuji X

Derimod har det lineære STM-fokusmotorer, 10 linseelementer i 9 grupper med 2 HR- og 3 ED-elementer samt UMC-belægning (Ultra Multi Coating), som dæmper kromatisk aberration, refleksioner, genskin og ghosting.

Med f1.8 kan det skabe fine slørede baggrunde, bokeh, som bl.a. er velegnet til at lave fine portrætter.

Samyang AF 75 mm F1.8 X er tilgængeligt fra marts 2023 til 3.499 kr.

<
>
Samyang AF 75mm F/1.8 Fuji X
Les videre
Exit mobile version