Nyhed

Sådan er Nikon Z7

Vi har prøvet Nikons vigtigste kamera i lang tid.

(Foto: Lasse Svendsen)

Man kan lade sig imponere af specifikationer alene, men det er først, når man selv har prøvet det, at man finder ud af, om det er mere end bare fine ord.

Nikons nye Z-serie af spejlløse systemkameraer er måske det vigtigste, Nikon har lanceret siden Nikon D1 i 1999. De to full-frame-kameraer er helt sikkert fremtiden for Nikons kameradivision og efter al sandsynlighed de to første modeller i en lang række kameraer.

(Foto: Lasse Svendsen)

Men lad os først rekapitulere fra lanceringen og se på de vigtigste data for Z7 og Z6.

Nikon Z7

Nikon Z6

De to kameraer er næsten som spejlløse versioner af Nikon D850 og D750, men teknisk set er næsten alt nyt. Billedsensorerne, den nye Expeed 6-billedprocessor, bufferen, autofokus og videofunktionerne er unikke for Z7 og Z6.

(Foto: Lasse Svendsen)

Vi har leget lidt med Z7 og den nye S-Line 24-70 mm f/4.0, og indtil videre virker kameraet meget overbevisende.

Det er lidt større end Sony a7R III, men har også bedre ergonomi med bedre plads til fingrene og et mere markeret tommelfingergreb bagpå. Kvaliteten lader til at være på sædvanligt Nikon-niveau, altså helt i top for high-end-kameraer, og knapper, hjul og joystick-knap var positive bekendtskaber.

Sammenlignet med D850 er Z7 ikke særlig stort, men det har god balance og noget nær fejlfri fri ergonomi på kamerahuset. Autofokus reagerer lynhurtigt, er lydløs og fungerede upåklageligt på følgefokus og seriebilleder.

Bemærk, at dette er ikke hele sandheden, for det her er ikke en test, men bare et første indtryk.

(Foto: Lasse Svendsen)

Den 8 cm store touch-skærm dækker næsten hele bagsiden, men der er godt med plads til højrehånden, og AF-knappen, joystick-knappen og Display-knappen falder naturligt i hænderne. Den lille firevejsknap er lige lovlig – ja, lille (prøv at bruge den med handsker på!), men to indstillingshjul – et foran og et på toppen – letter navigationen betragteligt.

Touch-skærmen virket meget hurtig og reagerede lynhurtigt, da jeg brugte live view og fingeren til at fokusere og tage billeder.

(Foto: Lasse Svendsen)

OLED-søgeren er med 0,8x forstørrelse og 3,7 megapixel opløsning blandt de fineste, jeg har set, men den bliver sort mellem billederne på serieoptagelser.

Den kompakte zoom kan trækkes sammen ved at dreje på zoomringen, når man skal have kameraet ned i en taske, og fokusringen kan programmeres til f.eks. at fungere som blændering.

Der er i det hele taget mange tilpasningsmuligheder her – bl.a. tre indstillingshukommelser på programhjulet – og omfattende muligheder for programmering af knapper og hjul. F.eks. de to funktionsknapper på fronten ved den nye, 55 mm store objektivfatning.

(Foto: Lasse Svendsen)

De kommende Nikkor 24-70 mm f/2.8 S og 58 mm f/0.95 med manuel fokus blev også vist frem sammen med en køreplan for kommende S-Line objektiver til Z-systemet.

Følg med her – næste gang ser vi på billedkvaliteten.

(Foto: Lasse Svendsen)

 

Les videre
Exit mobile version