Polaroid vil med ud at lege i regnvejret

Endelig kommer der et billigt og simplet, stødsikkert actionkamera, som tåler regn. Polaroid Cube skyder både HD-video og stillbilleder.

Vi er i småtingsafdelingen. Med 3,5 cm i højden finder det let plads i lommen, og med fuldt opladt batteri er du klar når som helst. Kameraet optager video i fuld 1080 HD-kvalitet, og tager stillbilleder med seks megapixels opløsning.

Læs vores test af otte actionkameraer her.

Vidvinkelobjektivet dækker et billedfelt på 124 grader i bredden – nok til at få det hele med, og Cube, som er vandtæt til to meter, har en batteritid på 90 minutter.

Herefter er det bare at forbinde det til en USB-port for at lade op igen.

Der findes en mængde tilbehør, som cykelholder, stativfæste og et vandtæt hus med medfølgende sugekop. Med det vandtætte hus kan du tage kameraet med ned på 10 meters dybde.

Kameraet kan bestilles på nettet for 100 dollar (560 kr plus moms og told), imens tilbehøret koster fra 10 til 40 dollars ekstra.

Les videre
Exit mobile version