Panasonic Lumix S9 kompakt fuldformatkamera

24 Mp fuldformat på 403 gram.

240410 ZOOOMProductions CL 0004

Foto: Panasonic

Med det lille Lumix S9 har Panasonic timet sin lancering perfekt til sommer og ferietid. Det kompakte fuldformatkamera er bygget op omkring det fremragende Lumix S5II og har den samme 24 megapixel billedsensor med fem-akset og 6,5-trin billedstabilisering og fasefokus.

Kameraet vejer kun 403 gram; hertil kommer objektivet på billederne her, som er en helt ny konstruktion. Lumix S 26mm F8, en rigtig vidvinkel med en noget besynderlig og fast lysstyrke på blænde 8, som det bliver interessant at se ydelsen på.

S R26 frontslant
Foto: Panasonic

 

Kameraet er udstyret med et nyt videoformat kaldet MP4 Lite, som komprimerer videofilerne for at spare plads. Man kan også optage 10-bit Long Gop-video i 420 pg 6K/30p og H.265/HEVC. Eller 4K/30p fra hele billedfladen.

Læs også TEST: Panasonic Lumix DC-S5II Panasonic har forbedret sit mest kompakte systemkamera, og den nyeste version er endda bedre end topmodellen!
S9 body slant K
Foto: Panasonic

 

Man kan overføre videofiler til Lumix-app’en med LUT og redigere optagelsen, og man kan også sætte farverne efter egen smag.

Mærkeligt nok har kameraet ikke indbygget søger. I stedet får man en 7,6 cm drejelig touchskærm med en opløsning på 1,84 Mp.

Kameraet fås i rød, blå, sort eller olivengrøn og koster 12.990 kr. uden objektiv, 15.990 kr. med Lumix S 20-60mm/3,5-5,6 zoom. Eller 18.990 kr. med det større 28-200mm/4-7.1.

Det nye 26mm/8 koster 1.890 kr.

Foto: Panasonic

Senere kommer en kompakt Lumix S 18-40mm F4.5-6.3 zoom med en nærgrænse på 15 cm, men her kender vi endnu ikke prisen.

 

Læs videre
Exit mobile version