Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

OM Systems første kamera

OM Systems første kamera, OM-1, er vildere, end det ser ud.

Skrevet af / 15/02/2022 - 07:00
OM Systems første kamera

Efter at Olympus solgte kameradivisionen, var vi mange, der spekulerede på, om de nye ejere kunne revitalisere den legendariske kameraproducent. Eller om de bare ville fortsætte med Mk IV, Mk V osv., altså bygge videre på gamle kameramodeller.

Nu er OM Systems, som det nye selskab hedder, første kamera her. Og det virker enormt overbevisende allerede ud af startblokken.

OM1 sensor
OM-1 sensor. Foto: Lasse Svendsen

Det er et helt nyt kamera med en helt ny billedsensor, processor og skærmmenuer. Det er opkaldt efter Olympus’ første spejlrefleks, OM-1, som kom i 1972, og bærer stadig Olympus-logoet, selv om Olympus er fortid i kameraindustrien.

For fotografer, som kender Olympus’ digitale kameraer, vil meget virke bekendt, når de anskaffer et OM-1, men indvendig er alt nyt.

Nogle af de vigtigste nyheder på OM-1:

  • Ny 20 megapixels bagbelyst Quad Pixel Bayer CMOS udviklet af Sony
  • Ny TruePic X-processor op til 3 x hurtigere
  • 120 fps skudhastighed og 50 fps med kontinuerlig autofokus
  • 1053 fasefokuspunkter
  • 5,76 Mp OLED-søger uden black out på 50 fps
  • 50 Mp high-res højopløst håndholdt
  • 80 Mp high-res højopløst på stativ
  • ND-filter op til ND64 (Neutral Density)
  • Op til 8 trin billedstabilisering
  • 4K/60 fps 10 bit video, H.264, H.265, HLG, OM-Log
  • Full HD 240 fps video
  • RAW-video med 12 bit 4:4:4 til ekstern optager via HDMI
  • Lukker testet til 400.000 eksponeringer
  • Dobbelte SD-kortpladser
  • IP53-certificeret vejrbestandigt kamerahus
  • HLD-10 vertikalgreb tilgængeligt
OM1 front
OM-1 front. Foto: Lasse Svendsen

Olympus-kameraet, eller OM Systems OM-1, som det kaldes, er bygget til professionelle fotografer, som har brug for ekstrem ydelse som høj skudhastighed med pålidelig autofokus i et solidt kamerahus, som tåler at være ude i dårligt vejr.

Det har nogle typiske Olympus-funktioner som Live Composite og High-Res-optagelse, men også Starry Sky-fokus, som gør det lettere for landskabs- og astrofotografer at fokusere på stjernehimlen.

OM1 screen
Foto: Lasse Svendsen

Men den nye billedsensor i micro four thirds-format er måske den største nyhed. Den har ikke mere opløsning, end Olympus havde på f.eks. OM-D EM-1X. Men den er helt ny og udviklet til bedre dynamik, mindre støj og ikke mindst meget hurtigere læsehastighed, som sammen med den nye processor er grunden til, at man får op til 120 fps skudhastighed ud af kameraet.

OM1 ports OM1 top left OM1 top right OM1 rear
<
>
Foto: Lasse Svendsen

ISO-området strækker sig til 102400, og billedsensoren sidder på Olympus’ lynhurtige mekaniske stabilisator, som giver op til syv trin billedstabilisering, eller otte trin i kombination med optisk billedstabilisator i objektivet.

Video

Kameraet har også utrolig gode videoegenskaber. Man kan filme i 4K/60 fps enten i 8 bit H.264 eller 10 bit H.265 og sende video i raw-format op til 12 bit 4:4:4 til en ekstern optager via HDMI. Det har også OM-Log for bedre kontrol over farvegradering, HLG (Hybrid Log Gamma) og understøttelse af HDR-video.

Man kan også filme Full HD op til 240 fps for slowmotion-video.

Søger

En ny OLED-søger med 5,76 Mp opløsning og nul black out op til 50 fps skudhastighed er mildt sagt opsigtsvækkende godt. Panelet i søgeren understøtter 120 fps og har så kort forsinkelse som 0,005 sekunder, og 1,65 x forstørrelse, med trinløs diopterjustering.

OM1 cards
OM-1 kortpladser. Foto: Lasse Svendsen

Autofokus

Den nye Quad Pixel-billedsensor har fasebaseret fokus med 1053 krydssensorer, som er spredt over hele billedfladen. Cross Quad Pixel AF kaldes den, og sammen med TruePic X prosessoren og en ny fokusalgoritme skal den kunne følge dyr, mennesker, biler, fly, motorcykler osv. med større præcision end tidligere i et Olympus-kamera.

Pris og tilgængelighed

OM Systems første kamera er i handlen allerede i marts 2022, med en anslået pris på omkring 2200 euro, knap 16.500 kroner, for kamerahuset alene. Vertikalgrebet HLD-10 er prissat til 350 euro, en trådløs fjernbetjening kaldet RM-W1 koster 80 euro, og laderen BCX-1 koster 130 euro.

Et ekstra batteri – BLX-1 med 2280 mAh kapacitet – koster 90 euro.

To nye objektiver

Samtidig med lanceringen af OM-1 lancerer OM Systems M.Zuiko Digital ED 12-40 mm F2.8 PRO II og M.Zuiko Digital ED 40-150 mm F4.0 PRO.

Den første er en opdateret udgave af et af de bedste kitobjektiver, vi kender til, med ny vejrbestandighed, opdateret optik og fluorine-belægning på det forreste linseelement. Brændvidderne svarer til 24-80 mm på fuldformat.

Den anden er en helt ny 40-150 mm f4, som er superkompakt og let sammenlignet med 40-150 mm f2.8. Den dækker 80-300 mm og er under 10 cm lang og vejer 382 gram. Zoomen er alligevel vejrbestandig og har en nærgrænse på 70 cm.

12-40 mm F2.8 PRO II er prissat til 999 euro, 40-150 mm F4.0 PRO til en gunstig pris på 899 euro, og begge er tilgængelige fra begyndelsen af marts.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

1 kommentar til “OM Systems første kamera”

  1. Det tog mig 10 sek. fra preorder var åbnet til at få en bestilling sendt afsted. Jeg har m1 II og hoppede over m1 III. der var for lidt wow!.
    Der er mere wow end jeg i min vildeste fantasi havde forventet i den nye OM-1.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

0
Lyd & Billede
Scroll to Top