Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

OM System Tough TG-7 kamera til al slags vejr

Optager 4K-video og dykker ned til 15 meter.

Skrevet af / 14/09/2023 - 10:30
OM System Tough TG-7 kamera til al slags vejr

Såkaldte all-weather-kameraer var tidligere meget populære, fordi de kunne holde til lidt af hvert og gav en bedre billedkvalitet, end man kunne få fra sin mobiltelefon. Især under vandet, hvor kameraernes ergonomi også gjorde det lettere at få gode billeder.

Siden da, og det er ikke mere end fem år siden, er mobiltelefonerne blevet markant bedre, og de bedste mobiltelefoner er bedre kameraer end de fleste kompaktkameraer.

Den største fordel, som det nye OM System Tough TG-7 har i forhold til mobiltelefoner, er prisen og ergonomien. Kameraet, som er en lille opgradering af Olympus Tough TG-6, har det samme 1/2,33” 12-megapixel CMOS-billedchip og et par tilføjelser til funktionslisten.

Læs også Hårdført dykkerkamera til de aktive Olympus er stadig bedst i klassen af de vandtætte robustkameraer.

En ny 7,6 cm TFT-skærm, interval- og time lapse samt muligheden for at optage i lodret format er de vigtigste ændringer. Det lille grebs overflade er mere ru for at give et bedre greb, og kameraet kan styres med en vandtæt fjernbetjening, RM-WR1.

(Foto: Om System)

Ellers er det meste ved det gamle, som f.eks. den nyttige 25-100 mm zoom med lysstyrke f2.0-4.9, 15 meters vandtæthed, kameraet kan modstå 100 kilos tryk og fald fra 210 cm. Det fungerer også ned til minus 10 grader celsius og er støvtæt ud over at være vandtæt.

Lidt længere nede på listen finder vi små funktioner som støvfjernelse, sammensætning af billeder til et panoramafoto og sporing af den rute, du har rejst med kameraet. Det har indbygget GPS, kompas, barometer og termometer. Alle disse data kan logges og vises i O.I.Share-appen.

Med et PT-059-undervandshus kan du dykke endnu dybere med kameraet, helt ned til 45 meter, og hvis sigtbarheden er god, kan du få rigtig flotte billeder med en af de mange undervandstilstande, kameraet har.

TG-7 kommer i handlen fra den 20. september til 4.099 kroner.

(Foto: Om System)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    83 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Kamera til barske fyre

Meget mere end bare en opdatering

Løser problemet med mellemformatkameraer

Polaroid instant-kamera med autofokus

GoPro Hero12 Black: Det bedste actionkamera?

Tjek hvad Sony har gjort her

Lyd & Billede
Scroll to Top