Nyhed

Ny serie af GoPro-actionkameraer

Alt er nyt på den nye Hero7-serie, som består af tre modeller.

(Foto: GoPro)

Hero7 Black, Silver og White hedder den nye serie med ny indvendig teknologi pænt pakket i GoPros velkendte kameradesign.

De tre kameraer er lidt forskellige fra forrige generation, Hero6. Det mest avancerede er som sædvanlig Black-udgaven i sort med ny processor og HyperSmooth billedstabilisering.

(Foto: GoPro)

Hero7 Black kan optage 4K-video med 60 fps, 2,7K-video med 120 fps og 1080p-video med hele 240 fps. En 12 megapixel billedsensor med raw-filunderstøttelse, HDR og SuperPhoto for bedre stillbilleder er integreret i kameraet. Som også har TimeWarp – en timelapse-funktion med stabilisering mellem billedrammerne.

Black kan i øvrigt live-streame til YouTube, Vimeo osv., når det er trådløst forbundet med mobilen. Det er også vandtæt ned til 10 meter og har 15 fps skudtakt på stillbilleder samt GPS og statusskærm på fronten, og vil koste 3.200 kroner, når det er klar i oktober 2018.

 

(Foto: GoPro)

Hero7 Silver og White

Silver er også vandtæt ned til 10 meter, men har mere simpel billedstabilisering og 4K/30p video med WDR (Wide Dynamic Range), og det mangler statusskærm på fronten. Ligesom det enklere Hero7 White har det 10 megapixel stillbilleder med raw-optagelse og mere simpel slowmotion-video, men er udstyret med Wi-Fi og GPS.

(Foto: GoPro)

Hero7 White er i bund og grund en 1080p/60 fps-udgave med HD-video i stedet for 4K og mangler raw-filoptagelse, HDR/WDR og GPS.

GoPro Hero7 Silver er prissat til 2.400 kroner, mens Hero7 White vil koste 1.600 kroner.

 

Les videre
Exit mobile version