Nyhed

Nu kommer Panasonic Lumix GH6

Hyperavanceret kamera for professionelle med op til 5,7K video.

GH6 Thomas nr 8 scaled 1

GH6 Thomas nr 8 scaled 1

Panasonic Lumix GH6 er et længe ventet kamera for mange videofotografer. Det er spækket med opdaterede videofunktioner af den slags, som professionelle er afhængige af. Kameraet, der efterfølger de ellers strålende GH5 og GH5 II, er det hidtil mest avancerede i GH-serien. Med en god margin.

En helt ny 25 megapixel billedsensor med ekstremt høj læsehastighed skal i praksis eliminere rullende lukker. Man kan optage video i 5,7K 60 fps eller 4K 60 fps i 10 bit med 4:2:2 og slow motion 4K 120 fps med 10 bit 4:2:2.

Alt dette kan optages direkte på hukommelseskort i kameraet, som har kortpladser til CFexpress B- og SDXC-kort.

(Foto: Panasonic)

Panasonic siger også, at kameraet har Dynamic Range Boost, der kan give hele 13 trins billeddynamik, også ved høje ISO-værdier. Hvilket er ret usædvanligt, da billeddynamikken normalt falder som en sten, når man skruer op for ISO.

Her er de vigtigste specifikationer:

(Foto: Panasonic)

Kameraet vil få understøttelse af Cinema ProRes 422HS og lagring på SSD via USB-porten. Så kan man også optage Cinema 4K 120 fps i raw på en Atomos Ninja V+.

Men det kommer i en firmware-opdatering senere. Lad os håbe, den bliver gratis eller i hvert fald billig, for Panasonic har tidligere taget sig godt betalt for sådanne opdateringer.

På bagsiden finder man en ny drejelig touch-skærm med 1,84 megapixel opløsning magen til den, Lumix S1H har, og en OLED-søger med 3,68 megapixel opløsning. Kameraet understøtter også 24 bit 96 kHz lyd via en mikrofonadapter, der placeres i blitzskoen på toppen.

Lumix GH6 kan forudbestilles med levering i løbet af marts. Prisen for kamerahuset er opgivet til 17.990 kroner.

<
>
(Foto: Panasonic)
Les videre
Exit mobile version