TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nikons eliteserie

Nikon udsender tre nye kompakte prof-kameraer med større billedsensor og 4K-video. DL bør stå for "De Luxe".

Af / 29/02/2016 - 08:03
Nikons eliteserie

Den nye serie af kompakte kameraer fra Nikon har fået navnet DL, og den placerer sig midt i det voksende marked for kompaktkameraer til entusiaster og professionelle. Altså små kameraer med mange af de samme egenskaber som systemkameraer, blot uden udskiftelige objektiver – og især mindre og lettere.

Størrelsen til trods har de oftest lysstærke optikker og en større billedsensor end sædvanligt for et kompaktkamera. Canon PowerShot G7X, G3X, Sony RX100 IV og Panasonic Lumix FZ1000 er eksempler på kameraer i kategorien entusiastkompakter.

DL-serien består af tre modeller, som opfylder lidt forskellige behov, da de leveres med tre helt forskellige zoomobjektiver, der i sagens natur ikke er udskiftelige på samme måde som objektiverne i Nikons små kameraer i Nikon 1-serien er.

Hvad der til gengæld er fælles med Nikon 1-serien, samt med Canon PowerShot G7X og Sonys RX-serie, er, at disse tre kameraer har en 1″ billedsensor, hvilket et større end normalt for kompaktkameraer.

De tre modeller er Nikon DL24-85 f1.8-2.8 med normalzoom, Nikon DL18-50 f1.8-2.8 med vidvinkelzoom, og superzoomkameraet Nikon DL24-500 f2.8-5.6.

Annonce
Foto: Nikon
Foto: Nikon

Nikon siger, at kameraernes zoomobjektiver er højde med, hvad der findes i objektiverne til Nikons digitale spejlreflekskameraer. Den indbyggede 1″ billedsensor er på 20,8 megapixel, og man kan optage video i 4K- og UHD kvalitet 30p/25p.

Der er også hybrid autofokus for hurtigere fokusering under forskellige lysforhold, og en quad-core EXPEED 6A-billedprocessor, der har optagehastigheder op til 60 billeder/s med fokus låst på det første billede – eller op til 20 billeder/s med kontinuerlig autofokus. Her får man også Dual Detect Optical VR-billedstabilisering, som skulle være hurtig til at korrigere for kamerabevægelser.

Foto: Nikon
Foto: Nikon

På toppen sidder en ISO 518 hot shoe, hvor du kan montere forskelligt tilbehør, f. eks. en flash eller den vipbare elektroniske søger, DF-E1, der ses på billedet herover.

Kameraerne har også SnapBridge, der bruger Bluetooth til at opretholde en kontinuerlig trådløs forbindelse mellem kameraet og din mobiltelefon eller tablet. På den måde kan billeder synkroniseres og deles med mobilen fortløbende, og SnapBridge kan også bruges til at fjernstyre kameraet fra din mobiltelefon.

Foto: Nikon
Foto: Nikon

Nikon DL24-85 f1.8-2.8 på billedet herover dækker de fleste brugsområder. Det har en vipbar OLED-touchskærm med 1 MP opløsning og indbygget flash. På zoomen er der også en justerbar kontrol- og zoomring, og det leveres i sølv eller sort til ca. 5.600 kroner fra juni.

Foto: Nikon
Foto: Nikon

Den næsten identiske Nikon DL18-50 f1.8-2.8, er udstyret med Nikons mest lysfølsomme ultra-vidvinkelobjektiv, og det har Nikons Nano Crystal Coat-belægning, der reducerer “ghosting” og falsk lys. Også her får du vipbar OLED-touchskærm med 1 MP-opløsning. Der er desuden indbygget perspektivkontrol. Kameraet fås kun i sort til ca. 6.900 kroner fra juni.

Foto: Nikon
Foto: Nikon

Nikon DL24-500 f2.8-5.6 adskiller sig fra de andre med en 21x zoom på 24-500 mm. Her har Nikon tilføjet en SPORT-indstilling med aktiv stabilisator, der vil give skarpere billeder af motiver i bevægelse. Kameraet har som det eneste indbygget elektronisk OLED-søgeren med 2,36 Mp-opløsning.

Der har også en vipbar OLED-touchskærm. Kameraet fås i sort til ca. 7.500 kroner, ligeledes fra juni 2016.

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!
Annoncørindhold: Samsung 990 PRO SSD

Hvor meget kraft får du egentlig ud af en Samsung 990 PRO SSD?

Læs mere

Kunstig intelligens kan snart indstille Windows

Nye kompakte Surface-enheder

Et sidste farvel til Skype

Trumps told-krig får konsekvenser: Første tech-producent fjerner produkter fra det amerikanske marked

Chromebooks i stimer

Apple maksimerer Mac Studio

Apple opgraderer Macbook Air igen

Denne laptop har foldbar skærm på 18,1"

Danmarks billigste 5G-router

Velduftende mus fra Asus

Går processorudviklingen baglæns?

Problemer med dit ny GeForce-kort? Her er måske løsningen