Nikon Nikkor Z 135mm f1.8 S Plena teleobjektiv

Nikons nyeste er det fedeste portrætobjektiv til dato.

NIKKOR Z 135mm f1.8 S Plena 1920x1082 1

Foto: Nikon

Med en lysstyrke på f1.8 og en brændvidde på 135 mm er Nikkor Z 135 mm f1.8 S Plena et portrætobjektiv i ordets bogstaveligste forstand. Der var engang, hvor 135 mm og det omkringliggende område var den foretrukne brændvidde til portrætter. Indtil nogle fotografer ønskede at komme tættere på motivet, og siden har mange foretrukket en 85 mm i stedet.

Men et 135 mm er nyttigt til så meget mere end portrætter.

I hvert fald det nye 135 mm f1.8 S Plena, som er skræddersyet til Nikons spejlløse fuldformatkameraer.

Læs også TEST: Nikon Z8 Nikons bedste kamera. Måske nogensinde.

Nikon markedsfører selv Plena-objektivet – kommer af plenum – som et portrætobjektiv, der kan bruges i et utal af situationer. Den meget høje lysstyrke isolerer motivet med en smal dybdeskarphed, og den optiske konstruktion er optimeret til den blødest mulige bokeh-effekt.

Foto: Nikon

Omfattende vejrforsegling og 16 linseelementer i 14 grupper har betydet, at vægten er tæt på et kilo. Bag det enorme frontelement er der et asfærisk element, et SR-element og fire ED-elementer. Der er ingen indbygget billedstabilisator her, men to fokusmotorer sikrer ifølge Nikon lydløs og hurtig fokusering.

Foto: Nikon

Anden interessant information omfatter en filterfatning på hele 82 mm, 11 afrundede blændelameller, Nikons Meso Amorphous Coat, en belægning, der sammen med Arneo-belægningen reducerer reflekser og minimerer ghosting og strølys. Nærgrænsen er opgivet til 82 cm, og objektivet er 14 cm langt og 10 cm bredt på det bredeste sted.

Plena-objektivet kommer i handelen i løbet af oktober til en pris på 22.990 kroner.

Foto: Nikon
Læs videre
Exit mobile version