Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Leica Q3 med ny billedsensor

Leica Q3 får 60 Mp og 8K-video

Skrevet af / 25/05/2023 - 20:19
Leica Q3 med ny billedsensor

Leicas Q-serie af fuldformat kompaktkameraer er blandt de bedste kameraer, vi har testet. Q-seriens popularitet har resulteret i lange ventelister, på trods af at prisen er det modsatte af kompakt. De har endda også lavet en version, der kun tager sort/hvide billeder.

Sådan noget gør man kun, hvis man er sikker på, at kameraet vil sælge.

Den nye Q3 bygger videre på succesen, og har samme ekstremt skarpe Summulix 28mm f1.7, som er velkendt fra vores tests af Leicas kompakte. Det er omtrent det eneste, der er tilbage af forgængeren Q2, for her er der nemlig mange vigtige forbedringer.

Læs også Verdens bedste ­kompaktkamera Når kun det bedste er godt nok, kan Leica Q2 være svaret.

Kameraets 47 Mp CMOS-billedsensor er blevet erstattet af en ny bagbelyst 60 Mp billedsensor. Leica kalder det ‘triple resolution’ (tredobbelt opløsning), men det er bare et fancy navn for muligheden for, at vælge 36 og 18 Mp opløsning ved et tryk på en knap.

Ny processor

Så sker der to ting mere. Den ene er, at billedvinklen ændres til hhv. 35 og 50 mm, men kameraet har også en digital zoom, der giver billedvinkler svarende til 75 og 90 mm. Den anden ting, der sker, er, at bufferen øges lidt, når opløsningen falder.

En ny Maestro L2-processor har givet kameraet et par nye funktioner – perspektivstyring og dynamisk scope – som giver fotografen bedre kontrol over jpeg-filerne.

Hybrid autofokus

Men hvad der nok er endnu vigtigere, er kameraets nye hybrid autofokus med fasefokus, som er langt bedre til at finde fokus, og følge motivet end tidligere. Denne autofokus har også motivgenkendelse.

8K-video

Videooptagelse er blevet opgraderet til 8K-opløsning, og kameraet understøtter Apple ProRes video og H.265 codec. Den har også et USB-C-stik til opladning, og er tilsluttet fotografering med direkte upload til Adobe Photoshop eller Capture One. ‘Tethered’, som det hedder.

HDMI-udgangen kan bruges til en ekstern optager, og kameraet understøttes i Leicas Fotos-app, som kan tilsluttes kameraet med Bluetooth, Wi-Fi, og det medfølgende Fotos-kabel (som i øvrigt kun understøttes af iPhone i skrivende stund).

Vipbar skærm

Fysisk er de vigtigste ændringer en ny 7,6-tommer vipbar touchskærm, en større 5,76 Mp OLED-søger, og IP52 vandtæt certificering.

Alle foto: Leica

Ladeplade

For første gang tilbyder Leica en ladeplade til kameraet. Hvilket fungerer på samme måde som en ladeplade til en mobil, men kræver at man har købt det nye håndtag til Q3, som gør QI-opladning tilgængelig for kameraet.

Kameraet har også fået et nyt batteri med større kapacitet.

Pris og tilgængelighed

Kameraet kan bestilles nu; prisen for Q3 er angivet til 45.900 kr.

Korte fakta:

  • Ny 60 Mp bagbelyst fuldformat CMOS billedsensor
  • Summilux 28mm f1.7 med stabilisering
  • 35, 50, 70, 90mm billedvinkel med beskæring
  • Ny 5,76 Mp OLED-søger med 0,79x forstørrelse
  • 7,6 cm vipbar touchskærm, 1,8 Mp opløsning
  • 8K/30p video H.265 (UHD el. DCI)
  • Apple ProRes 422 HQ
  • IP52-rating
  • USB-C, mikro HDMI; trådløs opladning med ekstraudstyr
  • Wi-Fi, Bluetooth

 

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Måske det mest avancerede i sin klasse

Billigere og med bedre lysstyrke

Kultkameraet er tilbage

Årets sejeste kamera?

Bygget til action

Et væld af nyheder fra Canon

Ny billedsensor og fasebaseret autofokus

Farverigt og kompakt systemkamera

Se Canons flagskibskamera

Her kan du spare mange penge

Endelig mere optik til Canon

Kraftfuld retro-blitz

Scroll to Top