Kompakt prof-kamera med 4K-fremtid

PXW-X70 i Sonys XDCAM-serie kan med en kommende opgradering filme i 4K, men lige nu er det dog et 1080p HD-kamera.

PXW-X70, er Sonys første kompakte kamera i prof-serien XDCAM. Kameraet vejer mindre end 1.4 kg, medregnet XLR-styreenheden, batteri (NP-FV70), solblænder og stor søgertragt.

Sony lover høj billedkvalitet, hurtig optagelse og kraftig ydelse i et kompakt og håndholdt videokamera. Kameraet er møntet på mange forskellige arbejdsopgaver – fra nyheds- og dokumentarproduktion til videoproduktion.

20 mp sensor
PXW-X70 har en Exmor R CMOS-sensor type 1.0 med en opløsning på 20 megapixels. Sensoren er mere end otte gange større end en almindelig 1/3 chipsensor, og også større end Super 16 mm-billedsensoren. Det lover høj billedkvalitet også under begrænsede lysforhold. Det giver også bedre kontrol over skarphedsdybden, så man for eksempel kan lave portrætvideo med skarpt ansigt mod en uskarp baggrund for ekstra dybdefølelse.

Fjernstyres fra mobilen
PXW-X70 kan fjernstyres via smartphone eller tablet ved hjælp af app’en Content Browser Mobile. En fremtidig opgradering vil desuden bevirke, at videokameraet vil kunne filme i 4K Ultra HD-kvalitet med funktioner for filoverføring og direkte sendt internetvideo (livestream).

Lagring
Video og billeder kan lagres på forskellige typer af hukommelseskort. PXW-X70 har to åbninger for hukommelseskort, som kan være af typen Memory Stick PRO Duo (Mark 2), Memory Stick PRO-HG Duo og Memory Stick XC-HG Duo, men du kan også bruge SDXC og SDHC-kort. Med to kortlæsere kan kameraet optage i enten “Simul” eller “Relay”-tilstand. “Simul” tillader parallel optagelse til to kort ad gangen, så du har en backup af optagelsen. “Relay”-tilstand giver dig længere optagelstid ved at skifte fra det ene kort til det næste, når første kort er fyldt op.

Mange optageformater
Kameraet giver mulighed for at optage i både XAVC, AVCHD og DV. Når PXW-X70 filmer i XAVC, bruges MXF-filformatet, som effektivt komprimerer Full HD-opløsning (1.920 x 1.080) ved hjælp af MPEG-4 AVC/H.264-kodec’en. Billedsampling er 4:2:2 10-bits eller Long-GOP-komprimering (DV) med høj ydelse ved 50 Mbps, 35 Mbps eller 25 Mbps.

Vi vender med mere information, når vi ved nøjagtig hvornår kameraet bliver lanceret, samt prisen.

Sony

Les videre
Exit mobile version