Fuldformat-optikker fra Tamron

Tamron satser hårdt på fuldformat med to nye objektiver, en portrættele på 85 mm og en makro på 90 mm.

Foto: Tamron

Selvom zoomobjektiver er de mest populære, og kvaliteten er blevet stadig bedre, er der situationer, hvor et lysstærkt objektiv med fast brændvidde er at foretrække. I hvert fald hvis du spørger professionelle og fotoentusiaster.

For skal man tage portrætter, er en 85 mm med lysstyrke F1.8 langt at foretrække frem for en 24-85 mm med lysstyrke F5.6. Førstnævnte giver meget smallere dybdeskarphed, og jævnere tegning af fokusområder i portrætter. Derfor er der et marked for objektiver som Tamrons nye SP 85 mm f1.8 Di VC USD.

Den er designet til fuldformatkameraer fra Canon, Nikon og Sony, og har integreret billedstabilisering, vejrbeskyttelse og hurtig USD-fokus motor. Med en mindste fokuseringsafstand på 85 cm er det ikke noget makroobjektiv. Men også det har Tamron en løsning på, i form af den nye SP 90 mm f2.8 Di Macro VC USD.

Her er fokusafstanden 30 cm, og forstørrelsen på 1: 1, det vil sige, at man kan komme meget tæt på og få fuldskala-makrobilleder.

De to nye objektiver kan bruges med Tamrons TAP-in Console. Der er en sokkel, som man placerer objektivet i og kobler til computeren. Den gør det muligt for fotografen at lave firmwareopdateringer og indstillinger på objektivet.

Foto: Tamron

TAP-in Console fungerer også med de nyeste SP-objektiver på 35 mm og 45 mm, samt de allerede nævnte 85 mm og 90 mm.

Fakta SP 85mm f1.8:

Brændvidde: 85 mm
Blændeområde: F/1.8 – F/16
Elementer/grupper: 13/9
Fokusområde: 0,8 m til uendeligt
Billedvinkel (diagonalt): 28°33′ (med fuldformatsensor) 18°39′ (med APS-C-sensor)
Maksimal forstørrelse: 1:7.2
Filterdiameter: 67 mm
Antal blændelameller: 9
Længde (uden hætte): 91,3 mm (Canon), 88,8 mm (Nikon)
Vægt: 700 g (Canon), 660 g (Nikon)
Tilbehør (inkluderet): Objektivdæksel og modlysblænde
Bajonetter: Canon, Nikon og Sony*
* Sonyversionen har ikke billedstabilisering, da denne er indbygget i kamerahuset.

Fakta SP 90mm f2.8:

Brændvidde: 90 mm
Blændeområde: F/2.8 – F/32
Elementer/grupper: 14/11
Fokusområde: 0,3 til uendeligt
Billedvinkel (diagonalt): 27°2′ (med fuldformatsensor) 17°37′ (med APS-C-sensor)
Maksimal forstørrelse: 1:1
Filterdiameter: 62 mm
Antalblædelameller: 9
Længde (uden hætte): 117,1 mm (Canon), 114,6 mm (Nikon)
Vægt: 610 g (Canon), 600 g (Nikon)
Tilbehør (inkluderet): Objektivdæksel og modlysblænde
Bajonetter: Canon, Nikon og Sony*
* Sonyversionen har ikke billedstabilisering, da denne er indbygget i kamerahuset.

SP 90 mm kommer i marts til Canon og Nikon, og vil koste ca. 6.200 kroner, imens pris og leveringstid på SP 85 mm og TAP-in Console ikke er fastsat.

Les videre
Exit mobile version