Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Fujifilm X-S20

Fujifilm indbygger kunstig intelligens og lancerer ultravid vidvinkel.

Skrevet af / 25/05/2023 - 11:00
Fujifilm X-S20

Man skal være meget krævende for ikke at finde Fujifilm X-S10 tilstrækkelig til det meste, man kan finde på at fotografere. Men alt kan som bekendt forbedres, og det nye X-S20 byder på flere opgraderinger og en vigtig nyhed til Fujis kameraer.

Eksempelvis kunstig intelligens. Som vi kender fra enkelte high-end-mobiler, hvor det virkelig er nødvendigt for at opnå gode billeder. Her har Fujis ingeniører anvendt KI til at forbedre autofokus ved at hjælpe den til at forstå, hvordan definerede motiver bevæger og opfører sig.

Kameraets X-processor 5 er dobbelt så hurtig som generationen før og bruger KI og maskinlæring, som selv finder ud af, hvilken type motiv kameraet er rettet mod. Det sporer ansigter og øjne bedre end før, men også dyr, fugler, biler, cykler, fly og tog.

Foto: Fujifilm

Fujis X-Trans CMOS-billedsensor med 26 megapixel kender vi fra tidligere. Nu kan man ud over 8-bit jpeg også lagre billederne i 10-bit HEIF-format samt naturligvis RAW. En anden forbedring af X-S20 er videooptagelse i 6K / 30p og 4K / 60p, med 4:2:2 10-bit internt på hukommelseskortet.

En kort oversigt over data på X-S20:

  • Bagbelyst 26.1 megapixel APS-C X-Trans CMOS 4 sensor uden optisk lavpasfilter.
  • X-Processor 5 med dobbelt så høj behandlingshastighed som tidligere generation.
  • Fem-aksers billedstabilisering med op til syv trins kompensation
  • Motivgenkendelse med deep learning og KI, som finder og sporer dine motiver
  • Serieoptagelse med 20 billeder/sek. med elektronisk lukker og 8 billeder/sek. med mekanisk lukker
  • Videooptagelse i 6K / 30p og 4K / 60p, 4:2:2 10-bit internt på hukommelseskort
  • Full-HD højhastighedsvideo op til 240p
  • H.264 og H.265 / HEVC video
  • ALL-intra og Long GOP videokomprimering
  • ETERNA og ETERNA Bleach Bypass – filmsimulering med cinematisk stil
  • HDMI-udgang med mulighed for at sende ProRes Raw og understøttelse for Blackmagic Raw
  • F-Log2 farvegraderingsprofil for maksimalt dynamisk omfang, op til 13 trin
  • Hybrid Log Gamma (HLG) videoindspilning
  • Mikrofonindgang (3.5 mm) og hovedtelefonudgang (3,5 mm)
  • Drejbar 7,6” LCD touchskærm med 1,84 Mp opløsning
  • Elektronisk søger med 2,26 Mp opløsning, 0,62x forstørrelse og høj opdateringsfrekvens
  • Dobbelt hukommelsesplads til SD/SDHC/SDXC med understøttelse af UHS-II (Ultra High Speed Class 2)
  • Fujifilms populære filmsimuleringsindstilling, fungerer både ved fotografering og videoindspilning
  • Wi-Fi for trådløs billedoverførsel og Bluetooth for konstant lavstrømstilslutning til telefon/tablet. Mulighed for at fjernstyre kameraet med app’en FUJIFILM XApp
X-S20_top_XC15-45 X-S20_back_LCDopen
<
>

Kameraet er tilgængeligt i juni 2023, priserne er 10.999 kr. for kamerahuset, 11.999 kr. med en XF 15-45mm zoom, eller 14.499 kr. med den skarpere XF 18-55mm zoom.

Fujinon XF 8mmF3.5 R WR

Fujifilm holder aldrig op med at overraske. En 8 mm ultravidvinkel er ikke hverdagskost. Den giver en brændvidde svarende til 12 mm fuldformat og er nok noget, som astro-, landskabs- og måske arkitekturfotografer vil sætte på indkøbslisten.

Billedvinklen er hele 121 grader diagonalt og 112 grader horisontalt. Indvendigt er der 12 linseelementer i ni grupper, heriblandt to ED-elementer og tre asfæriske elementer til at reducere sfærisk og kromatisk aberration. Med en længde på 52,8 millimeter og en vægt på små 215 g er der tale om en virkelig kompakt vidvinkel. Filterdiameteren er 62 millimeter.

  • Brændvidde: 8 mm (svarende til 12 mm for 35 mm-format)
  • Maksimal blænde: f/3.5
  • Mindste blænde: f/22
  • Filterdiameter: 62 mm
  • Nærgrænse: 0,18 m
  • Maksimal forstørrelse: (T) 0.07x
  • Antal blændelameller: 9 (afrundede)
  • Længde: 68 mm x 52,8 mm
  • Vægt: 215 g
  • Foto: Fujifilm
Foto: Fujifilm

Vidvinkelen er i butikkerne i slutningen af juni – prisen er endnu ukendt.

 

 

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

0
Lyd & Billede
Scroll to Top