Nyhed

Fujifilm X-E4: High-end billedkvalitet i lommen

Fujifilm får os til at længes efter at rejse igen.

Mens de fleste kameraer bare bliver større og dyrere, går Fujifilm X-E4 den modsatte vej med et utrolig handy systemkamera til folk på farten.

Det lille kamera er faktisk mindre end forgængeren X-E3, men betydelig opgraderet indvendig. Det har gjort det kompakte Fuji-kamera til et rejsevenligt kamera, hvor billedkvaliteten nu er sammenlignelig med det meget dyrere flagskib X-T4.

Kameraet har nemlig den samme 26 Mp billedsensor (X-Trans BSI-CMOS), som giver en vældig god detaljeskarphed og billeddynamik, blot pakket ind i et kamera, der kan puttes i lommen.

Både bagfra og forfra minder det om det glimrende kompaktkamera X100V, og kameraet har den samme nydeligt integrerede vipbare pegeskærm, som bl.a. er praktisk til gadefoto og video.

4K-video

Videoegenskaberne er utrolig gode, til trods for at kameraet egentlig ikke er så videoorienteret – der er for eksempel ikke nogen selvstændig optageknap, for kameraet kan optage 4K-video med 30 p og op til 10 bit 4:2:2, hvis man tilkobler en ekstern optager.

Lidt fakta:

 

26 Mp X-Trans BSI-CMOS i APS-C-format med X-Processor 4

2,16 millioner fasefokuspunkter

Hurtigere autofokus ned til 0,2 s

8 fps skudhastighed – 20 fps med elektronisk lukker

30 fps med 1,25 x beskæring

Styrepind og pegeskærm

Eterna og Color Chrome blandt 18 filmsimuleringer

4K30 p video (DCI/UDH) op til 200 Mbit/s

F-Log farveprofil og HDMI-udgang

2,36 Mp OLEDs-søger

364 gram

121 x 73 x 33 mm

Batteritid på 380 billeder

XF 27 mm F2.8

Fuji-kameraet kan leveres fra marts 2021 i sort eller sølvgrå til ca. 7.000 kroner eller 8.500 kroner med den nye Fujinon XF27mm F2.8 R WR, som vises på billederne herunder.

Det kan også leveres med et tilbehørskit bestående af håndgrebet MHG-XE4 og tommelfingergrebet TR-XE4 til ca. 7.800 kroner.

Det nye XF27mm F2.8 har fået vejrbestandighed og blændering, men er stadig et meget kompakt, moderat vidvinkelobjektiv (40 mm tilsv. 35-format). Prisen for Fujinon XF27mm F2.8 R WR alene er ca. 3.500 kroner.

Den nye telezoom XF70-300mmF4-5.6 R LM OIS WR til ca. 6.400 kroner er også vejrbestandig og i handlen fra marts 2021.

Den har en brændvidde tilsv. 107-457 mm for 35 mm format og bør være fremragende til sport og dyreliv.

Zoomen er med sine 580 gram ganske let og kompakt med en længde på 132 mm og en diameter på 75 mm.

Les videre
Exit mobile version