Nyhed

Canon PowerShot PX bruger kunstig intelligens

Tager billeder, mens du laver noget andet.

Hvis du ofte har følelsen af, at du gik glip af noget til festen i går, kan det være, du skulle have haft et Canon PowerShot PX. Det er et kamera ganske ulig det meste andet, og at det ligner lidt et overvågningskamera, er måske ikke helt tilfældigt.

Der er nemlig tale om er et lille, bærbart kamera, som man kan sætte op, hvor man vil, og så tager det billeder og video af alle til festen. Helt af sig selv.

Sony lavede noget lignende for et par år siden, hvor de satte et kamera i en motoriseret dock, og så roterede den kameraet, indtil autofokus registrerede et ansigt, og – klik! – så havde man et billede.

Canon-kameraet gør meget af det samme og kan forevige fester, bryllupper og andre sociale begivenheder, uden at man selv behøver at involveres i fotograferingen.

Man sætter PowerShot PX et passende sted, tænder for det og vælger, om man vil have kameraet til at styre det hele selv, eller man vil betjene det via PowerShot PX-app’en. Som også bruges til at indstille kameraet.

PXt tager billeder i 11,7 megapixel opløsning – eller 1080p HD-video i 60 fps – og kan styres med stemmekommandoer, uden at man behøver at røre ved kameraet. Det har et 19-57 mm objektiv, der zoomer ind, når det er nødvendigt, og kan rotere 340 grader vandret og 110 grader lodret. Det burde kunne dække et stort område. Indendørs eller udendørs.

PC-brugere kan også anvende kameraet som webcam med Wireless Webcam Utility installeret.

Canon PowerShot PX kommer til salg i løbet af november og koster 3.670 kroner.

Les videre
Exit mobile version