Nyhed

Canon opdaterer telezooms

For Canon-brugere er det nok en stor nyhed. Begge pro-udgaverne af 70-200 mm får nemlig flere forbedringer.

(Foto: Canon)

Du har sikkert set de hvide objektiver på tv og sportsarenaer, og vil garanteret også lægge mærke til dem ved ringside under VM i fodbold i Rusland. Canons pro-objektiver i telesegmentet er nemlig alle sammen hvide.

Det er EF 70-200 mm også. Begge to. For den findes i to udgaver: En med f/2.8 og en med f/4.0 i lysstyrke. Nu er begge opdateret til Mark II-udgaver med forbedret billedstabilisering, flere stabiliseringsvalg og en ny Super Spectra-belægning på linse-elementerne, som reducerer ghosting og strølys.

EF 70-200 mm f/4L IS II USM er opgraderet med femtrins optisk billedstabilisering og forbedret fokusmotor af USM-typen, og er udstyret med linse-elementer af fluorit foran og bagpå, som er lettere at holde rene.

Vægten på objektivet er 780 gram.

(Foto: Canon)

EF 70-200 mm f/2.8 l IS II USM er også vejrbeskyttet og udstyret med optiske forbedringer som f.eks. antirefleksbelægning samt en hurtigere og mere stille fokusmotor. Her er der 3,5 trins optisk billedstabilisering indbygget.

Les videre
Exit mobile version