Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Canon EOS R3 kommer til november

Her er prisen på Canon EOS R3, der bl.a. får øjenstyret autofokus.

Skrevet af / 17/09/2021 - 00:20
Canon EOS R3 kommer til november

Nu er Canon endelig klar med deres nye flagskib. Efter en række antydninger af, at de arbejdede på et EOS R3 til fotografer, der har brug for et hurtigt kamera, og feedback fra forskellige fotografer (bl.a. fra OL i Tokyo 2020) er scenen sat for det – foreløbige – flagskib fra Canon.

Foreløbige, fordi EOS R3 på et eller andet tidspunkt efter al sandsynlighed får en søskende i form af det om muligt endnu sejere EOS R1.

Men indtil da er det her Canons sejeste kamera. R3 er lavet til sport, action og dyrefotografering, og alt handler om fart, håndterbarhed og robusthed, så det kan tåle krævende professionel brug.

Inden i R3 finder vi en 24,1 megapixel full-frame CMOS-billedsensor og hurtigere og smartere Dual Pixel CMOS AF II-fokus med deep learning-algoritme. Som kan genkende biler, motorcykler, dyr og ansigter, og klistrer fokuserer fast på motiver i bevægelse, næsten uanset retningsændringer og hastighed.

Læs også Kompakt kamera til professionel 4K-video Handy Canon-kamera til professionel video med 10 bit 4K-optagelse.

Kameraet har også en “nyhed” i form af øjenstyret autofokus, så fotografen kan styre, hvor fokuspunktet skal være, med øjet i søgeren!

Fakta om EOS R3

  • Ny bagbelyst stablet 24,1 Mp CMOS-sensor, udviklet af Canon selv
  • Op til 30 fps med autofokus og lysmåling
  • Lukkertider fra 30 til 1/64.000 s ved brug af elektronisk lukker
  • Øjenstyret autofokus
  • Autofokus på 0,03 sekunder
  • Følgefokus på mennesker, dyr (inkl. fugle) og motorsport (motorcykler og racerbiler)
  • 6K 60 fps raw video-optagelse med fuld chipbredde internt på CFexpress-kort
  • Autofokus ned til -7,5 EV
  • Op til 8 trins billedstabilisering

Canon har tidligere haft øjenstyret autofokus i EOS 3, men tro mig, den her fungerer meget bedre, og man kan kalibrere AF for størst mulig præcision.

Ideen bag øjenstyret fokus er, at fotografer, der arbejder meget med f.eks. sport, kan vælge fokusområde hurtigere med øjenstyret autofokus, og at det bliver lettere at skifte fokus mellem flere udøvere. Det kan også fungere godt på f.eks. fugle, der har et mere uforudsigeligt bevægelsesmønster og hurtige retningsændringer.

EOS R3-sample-CINC-044A7012[1] EOS R3-sample-CINC-043A3423[1] EOS R3-Lifestyle-Vladimir Rys-2302
<
>

Kameraet har en ny 24 megapixel stablet CMOS-billedsensor, som Canon mener er så hurtig, at den praktisk talt eliminerer rullende lukker, og samtidig kan den bruges med lukkertider ned til 1/64.000 sekund.

Med den elektroniske lukker kan man skyde serier med op til 30 billeder i sekundet med autofokus og lysmåling, i raw eller jpeg. Og man kan reducere skudtakten til 15 og 3 fps. Den elektroniske lukker understøtter også synkronisering med blitz fra tredjepartsleverandører.

6K 60 fps raw

Kameraet har en drejelig touch-skærm med hele 4 megapixel opløsning og en stor 5,76 megapixel OLED-søger, der kan simulere optisk søger (OVF-Simulation View Assist) ved at give et søgerbillede, der ikke kompenserer for lysindfald, som en elektronisk søger gør.

Blitzskoen på toppen har et multistik, der kan kommunikere med og levere strøm til tilbehør som f.eks. mikrofonforstærkere.

03_HotShoe Adapter_FrontSlantLeft 06_ST-E10_Right[1] 10_HotShoe Adapter_BackSlantLeft_RF24-70mmF2.8LISUSM_EL-1 EOS R3 RF 24-70mm F2.8L IS USM XL RADAPTER FSL EOS R3 CABLE PROTECTOR FSL
<
>

Desuden har kameraet har 6K 60 fps raw-optagelse, som giver 50 procent højere opløsning end 4K. Og man kan optage video i 6K med CRM raw-filer, hvor eksponering og hvidbalance kan korrigeres i efterbehandlingen.

Optagelse i 4K 60 fps oversamples fra 6K for at bevare så mange detaljer som muligt, og man kan også vælge optagelse i 4K 120 fps for højopløst slowmotion. Noget, som jeg tror, mange fotografer har savnet og vil bruge flittigt. Man kan desuden optage i Canon LOG 3 med 10 bit intern optagelse eller 10 bit HDR PQ og MP4.

Optagelser med den højeste bitrate kan gemmes på de ultrahurtige CFexpress-kort, men kameraet har også en UHS-II SD-kortplads.

09_EOS R3_FrontSlantLeft_BODY_Cardslot 08-1_EOS R3_Back_BODY 04_EOS R3_Top_BODY
<
>

 

 

Canon EOS R3 anvender samme LP-E19-batteri som EOS-1D X Mark II og EOS-1D X Mark III.

Prisen er opgivet til 48.290 kroner, og kameraet er til salg fra november.

Nye EOS R-objektiver

Samtidig med EOS R3 lancerer Canon også to nye objektiver: RF 16 mm F2.8 STM og telezoomen RF 100-400 mm F5.6-8 IS USM.

Den kompakte 16 mm F2.8 STM har en Canon sSTM-fokusmotor, som skal være meget støjsvag og derfor velegnet til video-optagelse. Nærgrænsen er opgivet til makrovenlige 13 cm.

RF 100-400 mm F5.6-8 IS USM har en nærgrænse på 88 cm ved 200 mm brændvidde, som med en største forstørrelse på 0,41x lader fotografen komme usædvanlig tæt på for en så kraftig telezoom.

Fakta om RF 16 mm F2.8 STM

  • Fast objektiv med 16 mm brændvidde og ultravidvinkel
  • Vid, lysstærk blænde f/2.8
  • Jævn, stille fokusering med SMT-motor
  • Vejer kun 165 g
  • Nærgrænse 13 cm
  • Maksimal forstørrelse 0,26x

Fakta om RF 100-400 mm F5.6-8 IS USM

  • 100-400 mm brændvidde
  • Vejer kun 635 g og er lettere end andre objektiver med tilsvarende specifikationer
  • 0,88 m nærgrænse på 200 mm
  • Jævn, hurtig fokusering med Nano USM-motor
  • 5,5 trins optisk billedstabilisering, kompatibel med indbygget stabilisering i kamerahus (IBIS)

RF 16 mm F2.8 STM er prissat til 2.745 kroner, mens RF 100-400 mm F5.6-8 IS USM vil koste 5.895 kroner. Begge kommer i salg til oktober.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

Ekstrem på alle måder

Kan blive umulig at få fat i

Lille, let og lysstærk

Kompakt superzoom til fuldformat

Får længe ventede opdateringer

Lille kamerataske med masser af plads

Hurtigere og mere brugbart flagskib

Kompakt 100 MP kamera fra Hasselblad

Lover bedre lyd på op til 250 meters afstand

0
Scroll to Top