Adobe Photoshop Elements 2023

Adobe gør billedredigering sjovere, uden at det koster kassen.

AdobePRE Music Tracks

Adobe Photoshop Elements og Premiere Elements er grundlæggende mere simple udgaver af Adobes avancerede Photoshop CC og Premiere CC til professionel brug. For øvede fotografer er der også Adobe Lightroom, mens Elements-serien er det prisbillige alternativ, hvor der lægges mere vægt på enkel foto- og videoredigering med fede effekter.

Adobe Photoshop Elements 2023 og Premiere Elements 2023 er helt nye udgaver af softwaren med et væld af nye funktioner.

Begge bruger Adobes Sensei AI-motor til mere kraftfuld funktionalitet og har modtaget nye redigeringsværktøjer med bedre retouchering, animation og over 80 nye trin-for-trin guider til, hvordan man ændrer billeder.

PSE New Skies in Perfect Landscape GE
Screenshot: Adobe

Softwaren er optimeret til Apples M1 (og M2, vil vi tro) Macs, og burde være op til 70 procent hurtigere end før. Brugeren kan uploade billeder, der kan redigeres online eller på mobilen, og senere være tilgængelige på Mac’en eller PC’en.

Blandt de mange nye funktioner er Moving Elements, hvor du kan animere dele af billedet. Skyer kan for eksempel glide hen over himlen, og i Premiere er der tilføjet over 100 nye lydspor, som kan føjes til videoer. Animerede dias-shows, transparente lag med for eksempel blade eller andre effekter, kan lægges oven på billederne.

PSE New Slideshow Styles
Screenshot: Adobe

Photoshop Elements og Premiere Elements 2023, kan købes, og prisen tjekkes, på Adobes hjemmeside.

Læs videre
Exit mobile version