Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Actionkameraet du selv bygger

Insta360 har allieret sig med Leica og lavet et modulært kamera.

Skrevet af / 09/01/2020 - 14:37
Actionkameraet du selv bygger

De fleste ser ud til at have givet op. GoPros markedsposition er så dominerende, at der for andre producenter nærmest ikke er nogen pointe i at lave actionkameraer. Medmindre man kan finde noget nyt.

Det må man sige, at Insta360 har gjort. I samarbejde med ingen ringere end Leica har de lavet et actionkamera, der består af udskiftelige moduler.

(Foto: Insta360)

Insta360’s actionkamera findes i tre udgaver. Den første hedder Insta360 ONE R 4K Edition, har et 4K-modul, der kører video i 4,5K og 4:3-format med 30 fps – eller 4K med 60 fps – og inkluderer en batteribase (den røde), et Core Module med touch-skærm og microSD-kortplads samt et aftageligt vidvinkelobjektiv med lysstyrke f/2.0.

Den anden kaldes Twin Edition og inkluderer desuden et 360 graders 5,7K objektiv med linser på begge sider.

(Foto: Insta360)

Den tredje og sejeste udgave er Insta360 ONE R 1-Inch Edition, der har et Leica-objektiv og skyder 5,3K 30 fps video til en 1 tommes billedsensor med 19 megapixel stillbilledopløsning, som giver endnu bedre billedkvalitet.

Her får man også billedstabilisering og app-styring – også fra et Apple Watch – og alle tre er vandtætte med IPX8-certificering. Desuden findes der undervandshuse for dem, der har brug for at tage kameraerne med under vand i længere tid.

Der er også en del tilbehør, og alle modulerne passer sammen med det meste.

I USA, hvor Insta360 ONE R for nylig blev lanceret, starter priserne ved 300 dollars, eller ca. 2.100 kroner.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Her kan du spare mange penge

Endelig mere optik til Canon

Kraftfuld retro-blitz

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Lyd & Billede
Scroll to Top