Sidste år fik vi Todd Fields’ (In the Bedroom) episke drama om den (fiktive) legendarisk dirigent Lydia Társ liv.
Med karakterskuespilleren Cate Blanchett (Ringenes Herre, Blue Jasmine, Nightmare Alley) i hovedrollen, og med et manuskript skrevet af Fields, blev filmen nomineret til hele seks Oscars – utroligt nok gik Tár tomhændet hjem fra The Dolby Theatre.
Streamingpremieren på SkyShowtime finder sted allerede den 10. november.
Blanchett har rollen som den verdensberømte dirigent Lydia Tár, der arbejder for Berliner Filharmonikerne og har en datter med førsteviolinisten Sharon (Nina Hoss). Tár er den første kvindelige dirigent for et førende tysk symfoniorkester.
Filmen fokuserer på magtstrukturers skiftende natur, deres indvirkning og levedygtighed i vores moderne verden.
Vi møder Tár på højdepunktet af hendes karriere, mens hun forbereder sig på både en boglancering og den længe ventede liveopførelse af Mahlers femte symfoni. I ugerne, der følger, begynder hendes liv at gå i opløsning …
Cate Blanchett, “Tár” (Foto: SkyShowtime)I ledende biroller ser vi Nina Hoss, Noémie Merlant, Sophie Kauer, Julian Glover, Mark Strong, Allan Corduner og Sylvia Flote.
Soundtracket er komponeret af den Grammy-vindende komponist Hildur Guðnadóttir, som er den første kvindelige komponist, der har vundet en Oscar, Golden Globe og BAFTA for bedste originalmusik.