Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Stargate får nu hele tre opfølgere!

Efter 20 år får Roland Emmerichs rum-epos en opfølger-trilogi.

Skrevet af / 30/05/2014 - 14:15
Stargate får nu hele tre opfølgere!

Hollywood er god til at fabrikere blockbustere (hvoraf nogle endda giver overskud). Men så er der de film, der overrasker ved at overgå enhver forventning. Det gælder for eksempel kultfilmen Stargate fra 1994 med Kurt Russell og James Spader i hovedrollerne. Trods et beskedent budget og en ikke mainstream-handling fik den et overraskende stort publikum. Kombinationen af egyptisk mytologi og moderne science fiction med barske actionhelte serveret i en sauce af campede one-liners traf en nerve i det store biografpublikum.

stargate-Kurt-Russell

Historien bringer os til Egypten i 1928, hvor man opdager en enorm portal, som kan transportere dig rundt i verdensrummet. Egyptologen James Spader får følge af macho-kommandanten Kurt Russell i en mission for at “skabe fred” og opnå kontakt med den nye verden. Ørkenstedet de ankommer til, med en gigantisk pyramide, ledes af en ung sadistisk farao. Her er det ikke nødvendigt at have læst dramaturgi på højniveau for at gætte, hvordan det går. Og ja, der er selvfølgelig også en smuk kvinde involveret, som skal reddes af vore helte.

Stargate bød med andre ord ikke på nogen banebrydende og fantastisk historie, og karaktererne var stereotypiske og endimensionale som fotostater. Men resultatet var alligevel spændende nok til, at filmen blev fulgt op med en serie af spin off-bøger og en tv-serie (“Stargate SG1”).

stargate-1994-16-g

Ifølge Hollywood Reporter er både instruktør Roland Emmerich og filmproducent Dean Devlin tilbage på banen med planer om en opfølger-trilogi. Tyskeren Emmerich (“Independence Day”, “Godzilla”, “10.000 BC”) sætter sig igen i instruktørstolen. Om han også får Russell og Spader med på de nye rumevenetyr, er indtil videre uvist. Det samme er de forventede premieredatoer.

Vi glæder os allerede til at høre flere replikker i samme stil som: “Give my regards to King Tut, asshole!”

stargate-15th-anniversary-edition-blu-ray

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harrison Ford træder ind i Marvel-universet

Se traileren for Citadel

Et glædeligt gensyn med to aldrende herrer

MCU er ikke død!

Mayday! Mayday!

Skynd dig at dræbe hende!

Flere mafiaforviklinger fra Stallone & Co.!

Aberne kommer hjem til dig!

Hun er tilbage!

Ventetiden er næsten forbi!

Snart er ventetiden forbi!

Slip dragerne løs!

Scroll to Top