Nu blokerer Netflix VPN-tjenester!

Krigen er gået i gang.

(Foto: Producent)

Netflix er begyndt at blokere de første kendte IP-adresser, som stammer fra VPN-udbydere, der hidtil har det gjort det muligt for brugere at tilgå Netflix eksempelvis med en amerikansk IP-adresse i stedet for en dansk for at få adgang til et større udvalg af film og tv-serier.

Netflix har tidligere meldt ud, at tjenesten vil blokere for brug af sådanne VPN-tjenester inden længe, og nu tyder meget på, at Netflix er begyndt at sætte handling bag ordene. I hvert oplever de første VPN-brugere nu at se et skærmbillede som vist herunder, når de forsøger at se Netflix via deres digitale skalkeskjlul. Det skriver vpncreative.net og henviser bl.a. til en bruger, som postede billedet herunder på Reddit.

“Du ser ud til at anvende antiblokering eller proxy. Deaktiver disse tjenester, og prøv igen.For hjælp besøg netflix.com/proxy”, står der på skærmen, når Netflix blokerer VPN-brugerne. (Foto: Reddit)

På den hjælpe-side, som der henvises til, står der bl.a.:

“Denne fejl opstår, når vores systemer registrerer, at du opretter forbindelse via en VPN, proxy eller “antiblokerings”-tjeneste. Da indholdet i vores bibliotek kan variere afhængigt af område, og da disse typer forbindelser ofte anvendes til at omgå metoder til geografisk lokalisering, vil du ikke være i stand til at streame, når du har oprettet forbindelse på denne måde.”

Det er bl.a. brugere fra tjenesterne ExpressVPN og uFlix, som har oplevet problemer med den nu aktive geo-blokering.

Adskillige VPN-leverandører har givet udtryk for, at de vil give Netflix kamp til stregen ved bl.a. at introducere nye IP-adresser til deres kunder i samme tempo, som streaming-udbyderen blokerer de gamle.

Netflix er begyndt at blokere VPN-tjenester fordi streaming-giganten til gengæld nu udbyder sin tjeneste i stort set alle lande i verden. I følge højtstående talsmænd fra Netflix er det hensigten, at alt indhold på sigt skal være globalt tilgængeligt.

Les videre
Exit mobile version