TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

Her er de første scener fra ‘A Knight of the Seven Kingdoms’

Den nye Game of Thrones-spinoff-serie har streaming-premiere I 2025.

Af / 06/08/2024 - 14:26
Her er de første scener fra ‘A Knight of the Seven Kingdoms’

Streamingtjenesten Max har netop afsløret de første optagelser fra indspilningen af Game of Thrones-spinoffserien A Knight of the Seven Kingdoms. Serien bringer os tilbage til Westeros, hvor handlingen udspiller sig i tiden mellem begivenhederne i House of the Dragon og Game of Thrones. Optagelserne blev offentliggjort som en del af en promo-trailer for kommende HBO-serier, som blev sendt lige før sæsonafslutningen på House of the Dragon.

Optagelserne til serien gik i gang i juni, og den forventes at blive vist i slutningen af 2025.

Dunk and Egg: To usandsynlige helte

Den første sæson af serien er baseret på George RR Martins novelle The Hedge Knight og har Peter Claffey i hovedrollen som Ser Duncan ‘Dunk’ the Tall. Derudover spiller Dexter Sol Ansell hovedrollen som hans væbner Egg.

Bogen er den første i Dunk and Egg-serien, mens de efterfølgende sæsoner er baseret på novellerne The Sworn Sword og The Mystery Knight.

Et århundrede før begivenhederne i Game of Thrones, vandrede to usandsynlige helte rundt i Westeros … en ung, naiv men modig ridder, Ser Duncan the Tall, og hans lille væbner, Egg (Dexter Sol Ansell). Sat i en tid hvor Targaryen-linjen stadig holder Jerntronen, og mindet om den sidste drage endnu ikke er gået fra den levende hukommelse, venter store skæbner, magtfulde fjender og farlige bedrifter disse usædvanlige og uovertrufne venner. (HBO)

Annonce

Finn Barnett (True Detective: Night Country) skal spille Aerion Targaryen, den grusomme og arrogante søn af Maekar Targaryan, der portrætteres af Sam Spruell (Fargo). Bertie Carvel (The Crown) spiller Baelor Targaryan, Maekors karismatiske bror.

Teaser-traileren indeholder også klip fra kommende sæsoner af The Last of Us, The Penguin, The White Lotus m.fl.:

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klar til Potter-comeback!

Comeback!

Fantastic-trailer!

Se Troll-traileren

Superheltene kommer hjem til dig!

007 genopstår fra de døde!

Endnu en omgang med Brosnans banderi!

Streaming-premiere!

Se Jeremy Allen White som Springsteen

Ny rolle!

Trailer med haptisk respons!

Marvel afslutter fase fem