Det drejer sig om Discovery World, Discovery Science og Comedy Central, som suppleres af Discovery Channel i HD-version i løbet af august måned. Alle kunder får desuden adgang til den nye tv-kanal Eurosport Danmark, som afløser Canal 8.
”Hos os har vi gennem mange år prioriteret dokumentargenren ekstra højt, fordi de gode, originale dokumentarprogrammer er noget af det allermest efterspurgte indhold blandt vores kunder,” siger Catja Middelboe Andersen, kommunikationsdirektør hos Canal Digital Danmark i en pressemeddelelse, og fortsætter:
”Vi er også rigtig glade for at kunne byde velkommen til Comedy Central – en allerede veletableret tv-kanal i Danmark, som især er kendt for klassikere som South Park og The Daily Show. Vores kunder går efter originalt tv-indhold og tv-kanaler, der formår at skabe langtidsholdbare klassikere, og det er en profil, vi genkender hos Comedy Central. ”

De to Discovery-kanaler vil være tilgængelige fra den 25. juni, mens Eurosport Danmark går i luften den 1. juli. Discovery i HD kommer til den 24. august.



