Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

De første helt trådløse fra Bowers & Wilkins

Endelig er B&W PI5 og PI7 her. Begge med aktiv støjreduktion, og topmodellen har nogle fede ekstra funktioner.

Skrevet af / 22/04/2021 - 08:45
De første helt trådløse fra Bowers & Wilkins

Bowers & Wilkins har ikke skyndt sig med deres første helt trådløse hørepropper. Men nu er de her endelig, i form af PI5 og PI7.

be3 be2
<
>
Bowers & Wilkins PI5 i hvid/sølv.

PI5: Overdådig basismodel

PI5 er et par eksklusive hørepropper med en 9,2 mm driver (“højttaler-enhed”) i hver prop. Af hørepropper at være er det ganske velvoksent, da driverne normalt er ned mod 6 mm.

aptX lyd-codec’en sørger for bedre lyd end normalt via Bluetooth, og hørepropperne har også aktiv støjreduktion, som man kan slå til og fra med en app.

Bowers & Wilkins lover, at den indbyggede mikrofon til samtaler holder høj kvalitet, og PI5 har også en indbygget sensor, der registrerer, om hørepropperne sidder i ørerne eller ej. Så de kan spare strøm, når du ikke bruger dem.

Apples og Googles stemmeassistenter understøttes, hvis du har brug for nogen at snakke med. Trådløs opladning understøttes også.

Etuiet til B&W PI5 kan oplade trådløst.

PI7: Premium for alle pengene

Flagskibet PI7 har endnu flere lækkerier på lager. Den samme 9,2 mm driver findes også her, men den bruges kun til bas- og mellemtoneområdet. Diskantområdet har nemlig fået sin helt egen enhed.

Den er af typen balanceret armatur, som i modsætning til en dynamisk enhed ikke har brug for luftindtag for at bevæge sig, og som derfor bevæger sig mere præcist, fordi den ikke påvirkes af eksterne lufttrykvariationer. Balanceret armatur har også mindre modstand og er bedre egnet til at gengive de hurtige diskantfrekvenser.

Også PI7 har aptX lyd-codec, men det er den højopløste aptX Adaptive-variant. Den vælger den bedste lyd-codec efter indhold (f.eks. Low Latency, når man ser film eller spiller spil, og HD, når man hører musik).

Bowers & Wilkins PI7 i sort/guld.

Ægte 24 bit?

Bowers & Wilkins hævder desuden, at PI7 har ægte 24 bit opløsning på Bluetooth-tilslutningen. Vi går ud fra, at det er aptX HD lyd-codec’en, det drejer sig om, og så skal det siges, at selv om denne codec understøtter 24 bit musikindspilninger, så er støjgulvet højere, og dermed er den faktiske bit-dybde lavere. Men aptX HD er endnu tættere på CD-kvalitet end almindelig aptX.

Etuiet til B&W PI7 har indgang til analogt kabel, så man kan lytte til analoge lydkilder gennem hørepropperne. F.eks. flyets infotainment-system.

Supersmart lade-etui

Ligesom med PI5 understøtter etuiet til PI7 trådløs opladning. Desuden har det en supersmart funktion. Nemlig at man kan plugge et analogt lydkabel i lade-etuiet, som så konverterer signalet til digitalt og sender det trådløst til hørepropperne. Det betyder, at man kan bruge sine egne trådløse hørepropper, når man f.eks. skal se film eller høre radio via infotainment-systemet om bord på fly. En genistreg!

Priser og tilgængelighed

Bowers & Wilkins PI5 og PI7 kan bestilles nu og koster henholdsvis 1.799 og 2.899 kroner.

Vi har allerede fået topmodellen B&W PI7 ind til test og glæder os til at dele vores oplevelse!

hifiklubben.dk

 

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top