TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Tips

Sådan redder du PC’en uden at ødelægge økonomien

Du behøver ikke opgive sommerferien. Hvis din gamle PC hiver efter vejret, kan et indgreb til et par tusindlapper ofte forlænge dens liv med flere år.

Sådan redder du PC’en uden at ødelægge økonomien

Lad os se det i øjnene: Det er dyrt at være PC-ejer. Især hvis computeren skal bruges til gaming. Og det bliver ikke bedre lige foreløbig. Efterspørgslen på hardware til kunstig intelligens og datacentre betyder, at producenterne sender deres bedste silicium derhen, hvor pengene er størst. Resultatet for os andre? Elektronikpriser, der kun kender én retning: Opad.

Men før du kaster håndklædet i ringen og køber en konsol, så træk lige vejret. Din gamle stationære kasse under skrivebordet er måske ikke død endnu – den er bare lidt rusten. Og modsat moderne laptops, hvor alt er loddet fast, kan du stadig åbne din stationære og skifte delene ud.

Læs også Guide: Byg PC’en selv: Enklere end at lægge et puslespil Den bedste PC er den, du selv bygger! Og du behøver ikke at bekymre dig om at samle den. Bare følg vores instruktioner.

Vi har sat os for at se, hvor langt man egentlig kommer for 2.500 kroner. Det er beløbet, hvor man kan tillade sig at opgradere uden at skulle have en alvorlig samtale med bankrådgiveren.

Men hvor skal pengene placeres? Det afhænger helt af symptomerne.

Trin 1: Stil diagnosen

Før vi svinger kreditkortet, skal vi vide, hvor skoen trykker. Det er gratis at tjekke:

Annonce
  1. Åbn dit yndlingsspil, og spil indtil problemerne opstår.
  2. Tryk CTRL + ALT + DELETE og åbn Jobliste (Task Manager).
  3. Klik på fanen Ydeevne.

Nu ser du sandheden. Er din Hukommelse (RAM) fyldt op? Er det GPU (grafikkortet), der sveder tran? Eller er det CPU (processoren), der ligger på 100%?

Vengeance DDR4

RAM-priserne er stukket af på grund af AI-boblen. Men hvis man styrer uden om den allerhurtigste RAM, kan man godt få 32 GB til en betalelig pris. (Foto: Vengeance)

Symptom A: “Den hakker, og alting tager en evighed”

Diagnose: Mangel på RAM eller en langsom harddisk. Dette er den billigste og mest effektive opgradering til ældre maskiner. Da der konkurres på pris, og RAM udgør en væsentlig del af budgettet, er PC’er ofte blevet solgt med for lidt hukommelse. I dag, hvor både Windows og moderne spil sluger hukommelse som en labrador sluger godbidder, er 16 GB absolut minimum, og 32 GB er det nye normale.

  • Løsningen: Opgrader til 32 GB RAM.
  • Pris-tjek: Er din PC gammel nok til at trænge til hjælp, kører den sandsynligvis på den ældre DDR4-standard. Selv om prisen er fordoblet det seneste halve år, er det stadig muligt at finde 32 GB fornuftig DDR4-RAM inden for budget.

Bonus-fix: Har du stadig en gammeldags mekanisk harddisk (den slags der snurrer og siger klik-lyde), eller en gammel SATA-SSD? Så skift til en M.2 NVMe SSD. Det giver ikke flere billeder i sekundet (FPS), men det fjerner ventetiden, når spillet loader. En 1 TB model fås for 600-800 kroner.

Læs også Tips: Gør din computer klar til Windows 11 på en time! Tidligere var det tidskrævende og til tider kompliceret at opgradere din computer med en ny processor, da du normalt skulle geninstallere operativsystemet fra bunden og derefter geninstallere alle dine programmer. I dag kan du dog udskifte processoren, bundkortet og hukommelsen uden at skulle geninstallere noget.

Symptom B: “Spillet ligner et lysbilledshow”

Diagnose: Grafikkortet (GPU) har givet op. Her er vi ude i den svære kunst. Grafikkort er PC’ens dyreste komponent, og med AI-industrien som konkurrent om chipsene, rækker 2.500 kroner ikke til toppen af poppen. Vi jagter ikke 4K-opløsning og Ray Tracing. Vi jagter bare flydende 1080p (Full HD).

  • Løsningen: Køb et kort fra mellemklassen – evt. forrige generation.
  • Hvad skal du kigge efter? I dette prisleje er AMD Radeon RX 6600 ofte kongen af “mest for pengene”. Det er ikke sexet, men det æder populære spil som Fortnite, CS2 og Overwatch til morgenmad. Er du mere til Nvidia, er et RTX 3060 eller et RTX 4060 målet. Nyprisen på en 4060’er ligger dog ofte lige over vores smertegrænse.
  • Vigtigt: Tjek din strømforsyning (PSU). Hvis den er en lille model på 300 Watt, skal du regne med at lægge omkring 720 kroner ekstra på disken.
RTX5050

Du kan godt finde et GeForcer RTX 5050-kort til en acceptabel pris. (Foto: MDI)

Symptom C: “Processoren gisper efter vejret”

Diagnose: CPU-flaskehals. Hvis din processor konstant rammer 100% belastning, mens grafikkortet keder sig, hjælper det ikke at købe nyt grafikkort. Du skal have en komplet hjernetransplantation. Mange tror, det er dyrt og besværligt, men det behøver det ikke at være.

2884170 0f8582bea8a3

En ny processor kan både kvikke PC’en op og gøre det muligt at opgradere til Windows 11. (Foto: AMD)
  • Løsningen: Nyt bundkort og CPU (Processor-bundle). Som vi beskrev i vores nylige guide til Windows 11-opgradering, kan du give den gamle PC nyt liv på kort tid hjemme på køkkenbordet. Og hvis du kan genbruge den eksisterende RAM, kan det godt lade sig gøre at holde udskiftningen inden for budgettet på 2.500 kroner.
  • Hvad skal du kigge efter? En processor som Intel Core i5-12400F eller en AMD Ryzen 5 5600 koster typisk omkring 1.000-1.200 kroner. Parret med et fornuftigt bundkort (B550 til AMD eller B660/B760 til Intel) til en tusse, lander du smukt under budgettet. Gevinsten er dobbelt: Du fjerner flaskehalsen i spil, og du får adgang til TPM 2.0, så du kan installere Windows 11, når opdateringerne til Windows 10 er ophørt.
Læs også Gruppetest: 4 superkraftige gaming-laptops Gå aldrig ned på udstyr! Vi har testet fire bærbare computere, der ikke lader dig i stikken på slagmarken.

Du får ikke Himlen ned på Jorden – men du får en frist

For 2.500 kroner bygger du ikke en maskine, der kan konkurrere med de 30.000 kroners monstre, der ofte gæster vores testlaboratorium. Men hvis du smider 800 kroner efter RAM, finder et fornuftigt grafikkort eller skifter den aldrende processor ud, kan du ofte udskyde den store investering i et til to år.

Og med de nuværende elektronikpriser er det måske den bedste forretning, du kan lave.

Læs også Tips: RAM, grafikkort og nu harddiske: Sådan undgår du at betale for meget Prisboblen breder sig nu til den sidste bastion for billig lagring: Den gammeldags harddisk. Hvis du vil sikre dine feriebilleder eller dit Steam-bibliotek uden at blive flået, skal du handle nu. Her er strategien.
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Stop med at proppe AI ind i alt

TCL vil beskytte dit smarte hjem med ny Wi-Fi 7-router

Wi-Fi 8 vil give dig trådløst net, du kan stole på.

Nej, du får ikke råd til en ny PC i år!

Hardwarepriserne stiger - køb nu, men køb klogt

Slut med sprogforvirring på rejsen: Google oversætter live i dine ørepropper

Photoshop er nu gratis i ChatGPT

Drop sokkerne og ønsk grafikkort og RAM til jul!

Det er nemt at opgradere din computer til Windows 11

Nej, du behøver ikke dine gamle Windows-programmer!

Du behøver ikke smide din Windows 10-computer i skraldespanden

Android-computere på vej?