Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Sådan bliver macOS Ventura

Apple vil gøre Mac-oplevelsen bedre ved at tilføje nye produktivitetsværktøjer og kontinuitetsfunktioner til macOS.

Skrevet af / 07/06/2022 - 13:37
Sådan bliver macOS Ventura

I forbindelse med WWDC 2022 gav Apple i går aftes en forsmag på macOS Ventura, den kommende nye udgave af Apples operativsystem til bærbare og stationære computere.

Her er de vigtigste nyheder:

Stage Manager

Stage Manager organiserer automatisk åbne apps og vinduer, så brugere kan koncentrere sig om deres arbejde og stadig bevare overblikket. Det vindue, som brugere arbejder i, vil være centreret i midten af skærmen, mens andre åbne vinduer vises i venstre side, så det er nemt og hurtigt at skifte mellem opgaver, lover Apple.

Brugere kan også gruppere vinduer, når de arbejder på specifikke opgaver eller projekter, der kræver forskellige apps. Stage Manager spiller sammen med andre macOS-vinduesværktøjer, herunder Mission Control og Spaces.

macOS Ventura

Kontinuitet

Med en ny funktion, som Apple kalder for kontinuitetskamera, bliver det muligt for Mac-brugere at anvende deres iPhone som webcam, hvilket åbner op for nye muligheder.

macOS Ventura

Mac’en vil helt automatisk kunne genkende og bruge kameraet på iPhone, når den er i nærheden, uden at brugere skal vække og vælge den. Forbindelsen etableres trådløst.

Med iPhone som kontinuitetskamera får Mac’en nye funktioner som f.eks. I Fokus, som vi allerede kender fra iPad Pro og iPad Air.

Derudover kan kontinuitetskameraet bruges sammen med ultravidvinkelkameraet på iPhone til at aktivere Desk View, der på samme tid viser brugerens ansigt og deres skrivebord.

En anden nyhed er, at Handoff nu kan bruges med FaceTime, hvilket gør det muligt for brugere at indlede et FaceTime-opkald på én Apple-enhed og nemt overføre det til en anden Apple-enhed i nærheden.

macOS Ventura

Brugere kan være i et FaceTime-opkald på iPhone eller iPad, som de kan flytte til deres Mac med et enkelt klik, eller indlede et opkald på deres Mac og så gå over til iPhone eller iPad, hvis de skal fortsætte samtalen på farten.

Safari

Apples egen webbrowser byder på særligt to nyttige nye funktioner.

macOS Ventura

Den ene er delte fanegrupper, der lader venner, familie og kollegaer dele deres yndlingssider i Safari og se, hvilke faner andre kigger på i realtid.

Brugere kan også oprette en liste med bogmærker på en delt startside og endda indlede en samtale i Beskeder eller et FaceTime-opkald fra Safari, hvilket kan være smart, når man skal planlægge en rejse eller arbejde på et projekt sammen.

Den anden nye funktion fungerer på tværs af enheder og skal på sigt erstatte det klassiske password. Apple kalder løsningen for Loginnøgler.

macOS Ventura

Loginnøgler er unikke digitale nøgler, der forbliver på enheden og aldrig gemmes på en webserver, så hackere ikke kan lække dem eller narre brugere til at dele dem.

Loginnøgler gør det nemt at logge ind på en sikker måde ved hjælp af Touch ID eller Face ID til biometrisk verificering, og med iCloud-nøglering kan brugere synkronisere deres Mac, iPhone, iPad og Apple TV med end-to-end-kryptering. Det bliver også muligt at bruge loginnøgler på tværs af apps og på internettet, og brugerne kan endda logge ind på hjemmesider eller apps på enheder, der ikke er fra Apple, ved hjælp af deres iPhone.

Mail

En par nye funktioner i Mail betyder, at brugere vil kunne planlægge at afsende mails på forudbestemte tidspunkter – og annullere leveringen af en bestemt mail, efter der er blevet trykket på send.

macOS Ventura

Derudover kan Mail nu også opfange det, hvis der mangler en vedhæftet fil, eller hvis en modtager ikke er blevet sat på som cc. Brugere kan opsætte påmindelser i Mail, der minder dem om at vende tilbage til en specifik besked på et bestemt tidspunkt, og modtage automatiske anbefalinger om at følge op på en mail, hvis den ikke er blevet besvaret.

Spotlight

Søgefunktionen har fået et nyt design, der gør det nemmere at navigere, nye funktioner, der giver en mere ensartet oplevelse på tværs af Apple-enheder, og Quick Look til hurtigt at forhåndsvise filer.

macOS Ventura

Brugere kan nu finde billeder i deres fotobibliotek på tværs af systemet og på internettet. De kan endda søge efter billeder ud fra lokalitet, mennesker, scener eller ting, og Livetekst lader dem søge efter tekst på billederne.

For at blive endnu mere produktive kan brugere nu foretage forskellige handlinger fra Spotlight, f.eks. starte en tidtagning, oprette et nyt dokument eller bruge en genvej. Og Spotlight inkluderer nu detaljerede resultater for kunstnere, film, skuespillere og TV-programmer samt virksomheder og sport.

En offentlig betaversion af macOS Ventura vil være tilgængelig for Mac-brugere næste måned på beta.apple.com. macOS Ventura vil være tilgængelig for alle til efteråret som en gratis softwareopdatering.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mange skærmfunktioner til få kroner

Logitech-sæt bygger bro mellem arbejde og privatliv

AI flytter ind i ThinkPad'en

Dell-bærbare med AI

HP-laptops er blevet smartere

Apple opgraderer Macbook Air

Glasklar PC-skærm med AI

Der er en ny AI i byen

Arbejdsro på kontoret

Verdens første stationære PC fundet i et gammelt hus

Farvel til iTunes på Windows

Asus med dobbelt-skærm er i Danmark

0
Lyd & Billede
Scroll to Top