TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Oplad to MacBooks samtidig: Ny powerbank leverer 300W

De fleste powerbanks kan ikke følge med en moderne bærbar computer. Ankers nye Prime-serie har effekt nok til at oplade to MacBook Pro-computere på én gang.

Af / 30/01/2026 - 11:41
Oplad to MacBooks samtidig: Ny powerbank leverer 300W

Har du en MacBook Pro og en kollega med samme computer, kan I nu dele powerbank på forretningsrejsen. Anker Prime 300W Power Bank leverer netop nok effekt til at oplade to MacBook Pro-computere samtidig med hver deres maksimale 140W. Til sammenligning ligger de fleste powerbanks på markedet mellem 65W og 140W i samlet effekt.

Læs også Nyhed: Leopard er powerbanks i sværvægtsklassen Med op til 140 W lynopladning og 25.000 mAh kan Leopard Power levere strøm til alle dine dimser på farten.

Powerbanken kan selv oplades med op til 250W. Ifølge Anker betyder det, at ti minutter i stikkontakten giver 40 procent batteri. Enheden er godkendt til flyrejser og har en kapacitet på 26.250 mAh. Prisen er 1.649 kroner.

A110AH11 Rich image TD01 V1 scaled
Anker Prime 300W Power Bank. (Foto: Anker)

Færre opladere på skrivebordet

Har du en oplader til computeren, en til mobilen, en trådløs til uret og måske en fjerde til hørepropperne, kan Prime-serien reducere rodet.

Læs også Nyhed: Nye regler for powerbanks på fly Efter en dramatisk brand i et sydkoreansk fly tidligere på året har flere asiatiske flyselskaber nu indført skrappe nye regler for powerbanks

En 160W-oplader med tre USB-C-porte fordeler automatisk effekten mellem tilsluttede enheder. En lille touchskærm viser, hvor meget strøm hver enhed trækker. Opladeren fylder ifølge Anker 43 procent mindre end Apples tilsvarende model og koster 1.099 kroner.

A2687141 Lifestyle
Anker Prime 160W Charger with Smart Display. (Foto: Anker)

Til dem med en mere permanent arbejdsplads er der Anker Prime 14-i-1 Docking Station, som forbinder den bærbare til op til tre skærme, netværk og eksterne drev via ét enkelt kabel. Den leverer samtidig 160W til opladning af computeren. Prisen er 2.499 kroner.

Annonce
A25X7 Amazon Listing Copy TD PD Rich image no copy V1
Anker Prime Wireless Charging Station. (Foto: Anker)

Trådløs opladning til natbordet

En trådløs ladestation kan oplade iPhone, Apple Watch og AirPods samtidig. Den understøtter Qi2-standarden og leverer op til 25W til iPhones med MagSafe. Et aktivt kølesystem holder ifølge producenten støjniveauet på 29 dB, så den kan stå på natbordet uden at forstyrre.

Prisen er 1.699 kroner.

Læs også TEST: EcoFlow River 3 Plus Wireless Hvor længe kan du klare dig uden 230 volt i stikkontakten? EcoFlow River 3 Plus Wireless giver dig (lidt) strøm, hvor nettet ikke rækker. Og så har den reservehjul.

Pris og tilgængelighed

Prime-serien omfatter desuden en mindre powerbank på 220W til 1.199 kroner og en ladestation til powerbanks til 749 kroner.

Alle produkter kan købes nu hos Komplett, Proshop og på ankernordics.com.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Apple-revolution: MacBook Neo kan repareres!

Din nye PC bliver dårligere end den gamle

Slut med jetmotoren: Nye Acer-bærbare satser på stilhed, batteri og smartere videomøder

Fra uventet budgetbærbar til professionel luksus

Apple udvider MacBook-familien med en ny Chromebook-konkurrent

Din Mac er muligvis ikke kompatibel med Studio Display

Nu får alle modeller dobbelt lagerplads og Wi-Fi 7 som standard

Slut med at gætte: Google Lens er flyttet ind i browseren

Snart holder dine gamle Mac-apps op med at virke

Køb den rigtige laptop: Guide til dit næste computerkøb

Få lynhurtigt internet: Din guide til router-køb

Ti minutter i stikket giver 40 procent batteri