Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

MWC 2022: Lenovo-PC’er i stride strømme

Lenovo præsenterer PC'er i alle produktserier under MWC, de fleste med frit valg mellem Intel og AMD.

Skrevet af / 01/03/2022 - 11:53
MWC 2022: Lenovo-PC’er i stride strømme

Selv om Lenovo ikke er fysisk til stede på årets Mobile World Congress i Barcelona, er der fuld kraft på lanceringerne. Og for verdens største PC-producent handler det ikke mindst om PC’er.

03 Thinkpad X1 Extreme Gen5 Hero Front Facing Left
Thinkpad X1 Extreme Gen. 5. (Foto: Lenovo)

Blandt dem femte generation af ThinkPad X1 Extreme, som er beregnet til de mest krævende opgaver. Den kan fås med op til 12. generations Intel Core i9 H-processor, 64 GB DDR5-hukommelse, samt op til 8 TB (!) lager, fordelt på to SSD’er på hver 4TB. Og dertil seneste generation af Nvidia GeForce RTX-grafikprocessorer. Og en 16″ skærm i (op til) 4K-opløsning.

04 Thinkpad P14s Gen3
Thinkpad P14s. (Foto: Lenovo)

ThinkPad P14s og P16s er såkaldte mobile workstations, beregnet til professionelle, som ingeniører, arkitekter og studerende. I stedet for Nvidia GeForce-grafik finder man her professionelle T550-GPU’er fra samme producent.

05 Thinkpad P16s i Gen 1 Hero Front Facing Right
Thinkpad P16s. (Foto: Lenovo)

Til mere almindelig brug finder man ThinkPad T-serien, bestående af ThinkPad T16, T14s og T14. Serien stammer tilbage fra 2000, men er selvfølgelig opdateret utallige gange. Samtlige modeller kan fås enten med seneste udgave af AMD Ryzen PRO 6000-processorer eller 12. generations Intel Core-processorer.

04 Thinkpad T16 Gen 1 Hero Front Facing Left
Thinkpad T16 er et nyt medlem af ThinkPad-familien.(Foto: Lenovo)

Modellerne byder på skærme på henholdsvis 14 og 16 tommer – alle i skærmformatet 16:10. Derudover fås de i et væld af konfigurationer, f.eks. en 4K-udgave, og for ThinkPad 14s’ vedkommende også med muligheden for en OLED-skærm med touch og 2,8K-opløsning.

05 Thinkpad T14s Hero Front Facing Right
Thinkpad T14s. (Foto: Lenovo)

Hvis man ikke kan nøjes med den indbyggede skærm i den bærbare computer, kan man få 14 tommer mere at boltre sig på. Den nye ThinkVision M14d kobles til computeren via et enkelt USB-C kabel. Skærmen har en opløsning på 2240 x 1400 pixels og vejer blot 600 gram.

06 ThinkVision M14d Hero Front Facing Left
ThinkVision M14d. (Foto: Lenovo)

Priser og tilgængelighed
ThinkPad X1 Extreme Gen 5 kommer på markedet til juni, og priserne starter ved EUR 2749.

ThinkPad P16s Gen 1 kommer på markedet til april, og priserne starter ved EUR 1549.
ThinkPad P14s Gen 3 kommer på markedet til april, og priserne starter ved EUR 1529.

ThinkVision M14d Mobile Monitor kommer på markedet til august, og priserne starter ved EUR 359.

ThinkPad T14 og T16 i kommer på markedet til april, og priserne starter for begges vedkommende ved EUR 1399.
ThinkPad T14s kommer på markedet til juni, og priserne starter ved EUR 1599.

ThinkPad T14 AMD og T16 AMD kommer på markedet til juni, og priserne starter for begge ved EUR 1399.
ThinkPad T14s AMD kommer på markedet til maj, og priserne starter ved EUR 1599.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mange skærmfunktioner til få kroner

Logitech-sæt bygger bro mellem arbejde og privatliv

AI flytter ind i ThinkPad'en

Dell-bærbare med AI

HP-laptops er blevet smartere

Apple opgraderer Macbook Air

Glasklar PC-skærm med AI

Der er en ny AI i byen

Arbejdsro på kontoret

Verdens første stationære PC fundet i et gammelt hus

Farvel til iTunes på Windows

Asus med dobbelt-skærm er i Danmark

0
Lyd & Billede
Scroll to Top