Nyhed

Dell satser på hybridarbejde

Dell satser på den såkaldte hybride arbejdsplads - hvor man ikke kun arbejder på kontoret, men hvorsomhelst.

UltraSharp 27 4K USB C Hub Monitor U2723QE 1

UltraSharp 27 4K USB C Hub Monitor U2723QE 1

Hvis der kom bare et eller andet godt ud af coronapandemien, så var det, at flere virksomheder fik øjnene op for, at medarbejderne ikke behøver at sidde samlet i et storrumskontor for at være effektive.

Forårskollektionen fra Dell sigter på at forbedre den hybride arbejdsplads. Altså arbejdspladsen, hvor man i lige så høj grad som fra kontoret kan arbejder fra hjemmet eller et helt tredje sted. Alle PC’erne kommer med 12. generations Intel-processorer og 5G og Wi-Fi 6E.

Blandt de nye lanceringer er en række tilføjelser til Latitude-serien. Blandt dem Dell Latitude 9430, der er en 14″ PC i 16:10-skærmformat.

Latitude 9430. (Foto: Dell)

I fluevægterklassen er Latitude 7330 Ultralight angiveligt verdens mindste og letteste 13,3-tommer – med en vægt på 967 gram.

Latitude 5000-serien er også blevet opdateret med en række nye PC’er: Latitude 5330, 5430, 5431, 5530, 5531. Samt en lille ny, Latitude 3330.

Til dem, der skal have desktopkræfter med overalt, byder Precision-serien på nye mobile workstations. Den nye Precision 5470 skulle være verdens mindste, tyndeste og samtidig mest kraftfulde 14” mobile workstation. Den kommer med (op til) 12. generation Intel Core i9-processorer, 64 GB RAM, 4 TB lagerplads og Nvidia RTX A1000-grafik. Dell Technologies lancerer også Precision 5570 og Precision 5770, der er de tyndeste og mindste 15” og 17” mobile workstations.

Precision 5470. (Foto: Dell)

Hvis man skal lave mere end blot at besvare et par mails, er en stor skærm uundværlig. Dell har heldigvis også skærme på programmet. Dell UltraSharp 32 og 27 er 4K-skærme med indbygget USB-C-hub. I henholdsvis 32″ og 27″ format.

UltraSharp 27 4K USB C Hub Monitor U2723QE 2. (Foto: Dell)

Pris og tilgængelighed
Dell Latitude 3330, 5330, 5430, 5431, 5530, 5531, 7330, 7430, 7530 og 9430 bliver tilgængelige fra april. Priserne er ikke kendt endnu. Det samme gælder arbejdsstationerne Dell Precision 3580, 3571, 5470, 5570 og 5770.

Skærmene Dell UltraSharp 27  og 32 er begge tilgængelige nu. Prisen er henholdsvis 7.800 kroner og 10.286 kroner.

Les videre
Exit mobile version