TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
Nyhed

CES 2023: Brillefri 3D og stærkere computere

Under mottoet "An incredible future" har Asus præsenteret sine kreative produkter i forbindelse med CES 2023.

forfatter
Publiceret 05/01/2023 - 16:00

Elektronikmessen CES 2023 i Las Vegas er i fuld gang, og Asus har præsenteret sine nyheder for kreative brugere. Præsentationen, der havde overskriften “An incredible future” (en utrolig fremtid), fandt dog ikke fysisk sted i ørkenstaten, men ved et virtuelt event. Nyhederne kan dog også ses på selve messen.

Blandt nyhederne var Asus Spatial Vision, verdens første brillefri 3D OLED-skærmteknologi til bærbare computere. Asus viste også nye kreative PC’er, udstyret med 13. gen. Intel Core i9-processorer og Nvidia GeForce RTX 40-serie grafikkort.

De nye produkter omfatter blandt andet ProArt Studiobook 16 3D OLED, Zenbook Pro 16X OLED, Zenbook Pro 14 OLED  og Zenbook 14X OLED.

Der blev også annonceret en række mere erhvervsrettede produkter. Blandt højdepunkterne var den nye ExpertBook B9 OLED, der er en let og kraftfuld bærbar til legebarnet på hjørnekontoret.

Gamere blev forkælet med de nye TUF Gaming A15/17 (FA507/707) og F15/17 (FX507/707) bærbare computere med op til Intel Core i9-13900H eller AMD Ryzen 9 Zen 4 CPU’er og de nyeste GeForce RTX 40-serie grafikprocessorer.

Asus ProArt Studiobook 16 3D OLED (foto: Asus)

3D-OLED uden briller

Asus Spatial Vision er verdens første brillefri 3D OLED-skærmteknologi. Teknikken fungerer ved hjælp af eye-tracking kamerateknologi, der gør det muligt for skærmen at skabe forskellige billeder for hvert øje.

Brillefri 3D er ikke en nyhed, men OLED-skærmen har et kontrastforhold på 1.000.000:1 og en opdateringsfrekvens på 120 Hz, hvilket kan oversættes til en oplevelse uden flimmer. Teknlogien får sin debut i Asus ProArt Studiobook 16 3D OLED (H7604), der har brillefri 3,2K 120 Hz 3D OLED-skærm. Af andre data kan nævnes 13. gen. Intel Core i9-13980HX-processor, NVIDIA GeForce RTX 40-grafik og op til 64 GB RAM. Der kommer også en model med traditionel  2D OLED touchskærm.

Asus Vivobook Pro 16X 3D OLED (foto: Asus)

Asus Vivobook Pro 16X 3D OLED (K6604) er 16″ bærbar PC til kreative, ligeledes brillefri 3D OLED 3,2K 120 Hz, Intel Core i9-13980HX-processor og Nvdia-grafik.

Zenbook Pro 16X OLED (foto: Asus)

Asus Zenbook Pro 16X OLED (UX7602BZ) er den stærkeste Zenbook-bærbare til dato, med 3,2 K OLED-skærm, 13. generations i9-processor, GeForce 40-serie grafik og 32 GB RAM. Altså ikke den typiske bærbare. Vi er spændte – men frygter for prisen.

Zenbook 14X OLED (foto: Asus)

Også de mere kompakte har fået OLED-skærme. Zenbook Pro 14 OLED og Zenbook 14X OLED har begge 2,8 K 120 Hz-skærm og selvfølgelig årets mode i Intel-processorer. Begge kan fås med Nvidia-grafik.

Heftigt cheflegetøj

Asus ExpertBook B9 OLED (B9403CVA) er også drevet af 13. gen. Intel og har 2,8 K OLED-skærm. Som erhvervsmaskine er den sikret på alle mulige måder, med NFC-login, en Kensington-låseslot, fysisk webcam-skjold og fingeraftrykssensor. Og hvis du kom for at spørge om lønforhøjelse, har maskinen en status-LED på låget, der automatisk lyser, når brugeren er optaget.

ExpertBook B9 OLED (foto: Asus)

Imens Intel er enerådende i den “seriøse” verden, er der valgmuligheder på processorer til gaming. Asus TUF Gaming A16 Advantage Edition (FA617) er udstyret med den nyeste Ryzen 9 Zen 4 CPU, (op til) Radeon RDNA3 GPU og AMD Smart Access Graphics og skærm med op til QHD/240 Hz opdateringshastighed.

Asus ROG TUF Gaming 16 (foto: Asus)

Asus TUF Gaming F15/17 og A15/17 (FX507/707 og FA507/707) leveres med henholdsvis (op til) Intel Core i9-13900H-processor, og AMD Ryzen 9 Zen 4-processor. Grafikken på begge er nyeste gerenration af Nvidia GeForce RTX.

Nyt på alle gamingmaskinerne er en såkaldt MUX-switch, der gør det muligt for at skifte mellem integreret grafik Nvidia-grafik, når der spilles.

forfatter

John Alex Hvidlykke

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv en kommentar

MSI Creates a Graphics Card with Creators, Designers, and Artists in Mind Every day, designers and creators sit at their desk to make magic. Whether it is editing the next viral TikTok, or designing a 3D motion graphic character, designers and creators need a graphics card they can rely on.
Spændende 'bøger' fra Samsung Samsung Galaxy Book3 kommer i fem versioner, og hardwaren er helt up to date.
Bedre videomøder billigt Logitech Brio 300 er et økonomisk webcam, der giver bedre kvalitet på Zoom og Teams end computerens indbyggede kamera.
Nye MacBooks og Mac mini'er med nye, kraftigere M2-processorer Den lynhurtige M2-processor fra Apple får hele to endnu hurtigere opdateringer, som finder vej til både Mac mini og MacBook Pro.
lbpluss
Vejet, og fundet for let! Lenovo Yoga Slim 7i Carbon er den letteste bærbare computer, vi nogensinde har testet. Desværre indebærer den slanke formfaktor ubehagelige kompromisser.
lbpluss
Lynhurtig og hård SanDisks eksterne USB-lager kan holde til mere end de fleste, og den er hurtig.
Følg Lyd & Billede