TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Apple Mac Studio: Computer til professionelle

Mac Studio bliver den første Apple-computer med M1 Ultra-processor.

Af / 08/03/2022 - 21:48
Apple Mac Studio: Computer til professionelle

Fotografer, grafikere, musikproducenter og andre, der har brug for ekstra fart og kraft fra deres computer, bør måske tage et kig på Apples nye Mac Studio. Maskinen, der ligner en tyk Mac Mini, er den første med den helt nye M1 Ultra-processor.

Den er baseret på den samme Apple Silicon-arkitektur, som vi kender fra M1-processoren i nyere Mac’er, og her er to M1 Max-processorers arkitektur fusioneret til én. UltraFusion kalder Apple det og forklarer det med, at de to er blevet én med die-to-die interface og ikke ved fysisk montering side om side på et printkort.

Skjermbilde 2022 03 08 kl. 19.29.10
(Foto: Apple)

Ultra-udgaven af M1 har 800 GB/s – fire gange så stor båndbredde som en generisk multikredsløbsprocessor – men det er, hvordan den yder i virkeligheden, der er interessant.

Med 20 kerner, 16 såkaldte high-performance eller højydelseskerner, fire effektivitetskerner og et 64 kerners grafikkort skal den være otte gange hurtigere end en Mac med M1-processoren.

Skjermbilde 2022 03 08 kl. 19.31.32
(Foto: Apple)

Processorarkitekturen understøtter op til 128 gigabyte hukommelse, hvilket burde række selv til flere streams med ProRes-video og til avanceret redigering i Photoshop, musikproduktion og andet tungt arbejde, der kræver meget hukommelse, processorkraft og grafisk ydelse.

Annonce
apple mac studio image
(Foto: Apple)

Mac Studio

Den første maskine til at få M1 Ultra er den nye Mac Studio. Der ligner, men ikke må forveksles med Mac Mini.

Maskinen, som Apple selv siger er 80 procent hurtigere end Mac Pro, er bygget til professionelle, ikke til hjemmekontor eller skolebrug, og kommer i to grundlæggende konfigurationer:

  • M1 Max-processor
  • 10 processorkerner
  • 24 grafikkerner
  • 16 kerners neural motor
  • 32 GB RAM
  • 512 GB SSD-lager

Eller:

  • M1 Ultra-processor
  • 20 processorkerner
  • 48 grafikkerner
  • 32 kerners neural motor
  • 64 GB RAM
  • 1 TB SSD-lager
Skjermbilde 2022 03 08 kl. 19.47.22 1
(Foto: Apple)

Begge versioner kommer i et nyt modulært kabinet med fire Thunderbolt/USB-C-indgange, to USB-A-indgange, HDMI, 10 Gb Ethernet og en 3,5 mm lydudgang på bagsiden. Foran har de to USB-C-porte og en SD-kortlæser.

Priserne starter ved 17.999 kroner for Mac Studio i basisversionen, og den kan konfigureres med M1 Max med flere kerner. Der er også en M1 Ultra med 64-kerne grafik i stedet for 48, som koster 35.999 kroner.

Mac Studio er tilgængelig fra den 18. marts.

Skjermbilde 2022 03 08 kl. 19.49.14
(Foto: Apple)

Studio Display

Apple har også lanceret en helt ny skærm – eller Studio Display, som de kalder den. Den har et 27 tommer 5K Retina-panel med 14,7 megapixel i et design svarende til Apples 24 tommers iMac og har endda en A13-processor på indersiden. Den har også et 12 megapixel kamera af samme type som på en iPad, tre mikrofoner og et højttalersystem integreret i den slanke skærm.

Studio Display kan vippes op til 30 grader og hænges på væggen med en Vesa-adapter, hvor den også kan vendes lodret. Der findes desuden et stativ med højdejustering til skærmen.

Skjermbilde 2022 03 08 kl. 19.48.46
(Foto: Apple)

Skærmen har 600 nit lysstyrke, understøtter P3-farverum og kan gengive over en milliard farver, og kameraet på toppen har samme Center Stage-funktion som på iPad Pro, så det “flytter” sig for at rumme flere mennesker i billedet, eller når personen i billedet flytter sig.

Den har tre USB-C-indgange på bagsiden, og Studio Display kan også fås med Apples nanobelægning på skærmen. Uden koster den 13.999 kroner, med nanobelægning 16.699 kroner.

Ligesom Mac Studio er Studio Display tilgængelig fra den 18. marts.

Skjermbilde 2022 03 08 kl. 19.37.04
(Foto: Apple)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Mercusys nu i Norden

Microsoft laver mikro - men det er ikke en PC

Google på vej til at lancere laptop

Apple køber Pixelmator

Google får ultra-giga-astronomisk bøde i Rusland

Nu kommer Apples AI-laptop

Fejlplaceret ladestik igen

Ny Mac Mini er mindre og hurtigere

Mac Mini M4 lækket af Amazon

Nu kommer den første iMac med M4-chip

Kommer Mac M4 i næste uge?

Intel og AMD i fælles front mod Qualcomm