AI-forbedrede bærbare fra Acer

Nye Acer-laptops byder på nye Intel Core Ultra-processorer med indbyggede AI-kræfter.

Triton Neo 16 SP04

(Foto: Acer)

December betyder ikke kun juletravlhed. Den er også tiden for en ny processorgeneration fra Intel. Nyt i 14. generation er betegnelsen Intel Core Ultra, der fremover vil markere de kraftigste processorserier, mens det gammelkendte Core-navn vil blive brugt på mere jævne modeller.

Taiwanesiske Acer har netop præsenteret de første maskiner med nye Ultra-kræfter under motorhjelmen. De første modeller bliver den superlette Acer Swift Go 14 og gaming-laptoppen Predator Triton Neo 16.

Swift Go 03
Acer Swift 14 Go. (Foto: Acer)

Acer beskriver Acer Swift Go 14 (SFG14-72) som “AI-klar”. PC’en er drevet af Intel Core Ultra-processorer med den ligeledes nye Intel Arc-GPU samt Intel AI Boost – altsammen integreret i de nye processorer. Acer Swift Go 14 fås med (op til) den nye Intel Core Ultra 7 155H-processor.

Listen af AI-forbedringer er lang, men Acer nævner blandt andet PurifiedVoice-teknologi til at fjerne uønskede baggrundsstøj og Acer PurifiedView til at forbedre brugerens fremtræden på skærmen under videomøder. Udførelsen af opgaver skulle også blive lettere på Swift-laptoppen med Microsofts Copilot i Windows 11.

Skærmopløsningen er (op til) 2,8K-opløsning (2.880 x 1.800) OLED-panel og 90 Hz opdateringshastighed. Batterilevetiden er angiveligt op til 12,5 timer. Der er to USB Type-C, HDMI 2.1 og et MicroSD-slot.

Triton Neo 16 SP02
Acer Predator Triton Neo 16. (Foto: Acer)

I den fysisk tungere ende finder vi gaming-laptoppen Predator Triton Neo 16 (PTN16-51), der ligeledes er udstyret med Intel Core Ultra-processor. Grafikken varetages – ikke overraskende – af Nvidia GeForce RTX 40-serie GPU’er.

Mere overraskende er det, at 16-tommers skærmen fås med opløsning op til 3,2K samtidig med 165 Hz opdateringshastighed. Predator Triton Neo 16 har de porte, man forventer i en gaming-PC: HDMI, en USB-C Thunderbolt 4-port og en Micro SD-kortlæser.

Priser og tilgængelighed

Acer Swift Go 14 (SFG14-72) kan købes fra første kvartal af 2024 til priser fra 7.999 kroner.

Predator Triton Neo 16 (PTN16-51) vil ligeledes være tilgængelig første kvartal. Her begynder priserne 13.999 kroner.

(Foto: Acer)
Læs videre
Exit mobile version